Betalingsdatabaser og cost benefit

Folkebibliotekerne abonnerer som bekendt på en omfattende mængde dyre, licensbelagte databaser, der stilles frit til rådighed for brugerne, typisk i det enkelte biblioteks betjeningsområde. Det er jo i sig selv et ganske glimrende tilbud.

Problemet er, at databaserne sjældent benyttes. Det er der flere gode grunde til, som tidligere diskuteret på bl.a. bib-log.

Så er det, jeg ikke kan lade være med at undre mig: Hvorfor bliver bibliotekerne ved at tilbyde databaser til borgerne på den måde, som de gør, når skidtet ikke bliver benyttet?

1. Er det fordi, der er prestige i at tilbyde så mange databaser som muligt via nettet?
I så fald er det et pænt dyrt prestigeprojekt.

2. Er det fordi, man ønsker at stille så mange informationskilder vederlagsfrit til rådighed som muligt aht. idealistiske principper om informationsfrihed, -adgang og demokrati?
Det er en prisværdig tankegang. Men idealismen blegner under alle omstændigheder, hvis benyttelsen står så langt fra målet med tilbuddet. Hvilket leder mig over i…

3. Er det bare fordi, cost benefit analyser er en by i Rusland?
Så skulle man se at få fundet ud af, hvad cost benefit er for en størrelse og få kørt nogle analyser på brugen af databaserne. Alt andet er mildt sagt spild af borgernes penge.

Når nu databaserne anvendes så lidt, bør nytteværdien af dem under alle omstændigheder analyseres. For mig at se er der to mulige udfald af sådan en analyse:

1. Man finder årsagerne til at baserne ikke benyttes og ser at få rettet op på fejlene.

2. Man skrotter databaseabonnementerne og bruger pengene på noget mere fornuftigt.

Det skal så blive interessant at se hvilket udfald, der bliver det mest realistiske at få gennemført.