Eller sagt med andre ord…

Det virker nogle gange lidt, som om at al ny teknologi er lig brugbart teknologi i biblioteksverdenen. Elektroniske databaser, i det omfang vi ser i disse tider, kan vel godt betragtes som en ny form for teknologi.

I mine øjne holder argumentet med, at vi – bibliotekerne – for alt i verden skal være “med så mange steder og på så mange måder som muligt med digitale tilbud til vores brugere”, ikke.

Jo måske – i en optimal verden hvor der aldrig er lavvande i kassen og hvor skattekronerne ellers vælter ind i en lind strøm.
Som tingenes tilstand er nu, er det da vores pligt at vurdere de digitale tilbud på samme måde som ved det traditionelle bogvalg. Som altid for at skille skidtet fra kanelen.

Jeg synes nogle gange, at vi er i gang med at undergrave vores muligvis fornuftige ry i befolkningen ved at stille besværlige, grimme og ikke-brugervenlige baser i alle afskygninger til rådighed for folket.

Folk er jo ikke dumme. De tider er forbi…