Er biblioteksdød en evolutionær tendens?

Steen svarede på mit seneste indlæg om tingenes tilstand for folkebibliotekerne med denne interessante kommentar:

Bibliotekerne er folkelige i den forstand, at de er ejet af folket for folket. De administreres af uddannede personer, ansat af folket, indtil folket ikke længere mener at de passer deres arbejde godt nok. Eller indtil folket mener, at ressourcerne skal kanaliseres andetsteds hen.

Desværre har enhver organisation en tendes til at ville ekspandere. Derfor bliver bibliotekerne en del af alle organisationers kamp mod alle om de samme, knappe midler.

Altså: Hvis der ikke længere er behov for bibliotekerne, må de nødvendigvis ende med at lukke og slukke.

Min pointe er, at der med internettet, øget båndbredde, lagerkapacitet og processorkraft hele tiden dukker nye værktøjer op, som gør det nemmere for borgere og brugere at organisere, administrere, distribuere og ikke mindst få adgang til information og kulturoplevelser. Derfor er der i mindre grad end tidligere brug for bibliotekaren som formidler. Folk kan i højere grad selv.

Hvis ikke bibliotekerne formår at skabe en platform, der understøtter dette i forhold til deres tilbud, ja, så er de måske en saga blot.

Måske er det bare en naturlig udvikling, en evolutionær tendens i informationssamfundet, at folkebibliotekerne må uddø, fordi information i bred forstand i stigende grad decentraliseres? I så fald forslår alverdens web 2.0 tiltag som en skrædder i helvede, for bibliotekerne er jo i den sammenhæng netop først og fremmest informationscentraler. Hvilket får mig til at tænke på noget, Thomas Madsen-Mygdal sagde på konferencen "Brugernes Bibliotek" i januar:

Er det sociale teknologier, der overhaler bibliotekerne? Nej, det er virkeligheden, der overhaler bibliotekerne. 

Folkebibliotekerne har dog efter min opfattelse endnu meget at byde på. Det, de mangler er imidlertid en tidssvarende formidlingsplatform, og den er der en stor opgave i at få udviklet.

Så folkebibliotekerne skulle da skamme sig, hvis de kastede håndklædet i ringen på forhånd.

5 kommentarer til “Er biblioteksdød en evolutionær tendens?”

  1. Hej Morten

    Faldt lige over din blog og må da straks give dig ret i, at fokebibliotekerne ikke må give op. Det er en vigtig opgave, vi har med at finde den rette måde at formidle på. Hvem der bare sad med et færdigt svar…
    Jeg tror vi, på folkebibliotekerne, må prøve os frem. Vi må ikke være bange for at begå fejl, hvilket mange desværre er. Vi skal være mere opsøgende overfor brugerne-vise hvad vi kan som bibliotekarer og hvad vi har at tilbyde som biblioteker.

    Hils Kathrine….

    Svar
  2. Alle produkter, organisationer, idéer, dyrearter m.m. har en levetid. Nogle lever længere end andre. Nogle dør, når de er på toppen og allerbedst. Hvorfor ?
    Fordi de bliver overhalet indenom af noget andet, måske bedre, men stærkere.
    Eksempel: dampmaskinen. Da man lukke de den sidste fabrik for dampmaskiner sagde ejeren: Hvorfor lukker I min fabrik nu ? Maskinen har aldrig været mere effektiv og billigere at producere end nu ?.
    Men der kom noget bedre: dieselmotoren.
    Organisationer: Hvornår mon fagbevægelsen lukker og slukker ? Hvornår Sucialdemokratiet ? Hvornår Folkekirken ? HVornår biblioteksvæsenet ?

    Svar
  3. Først – afstemningsblokken om im-klient ville være bedre hvis man kunne afkrydse flere forskellige.

    For det første. Jeg opfatter folkebibliotekerne som en kæmpesucces med et endnu større fremtidspotentiale. Den største forbedringsmulighed ligger lige nu i en fortsat innovation på materialehåndteringssiden (som i høj grad understøttes af netværkssamfundets udvikling) så vi helt radikalt kan få flyttet kroner fra at håndtere materialer til at formidle og vejlede i brug af kvalitetsressourcer. Det er en kæmpe udfordring og helt utroligt spændende at se resultatet, hvis det lykkes.
    Borgerne kan nemlig ikke selv – og det bibliotekarerne i øvrigt ofte heller ikke (undertegnede inklusive) – finde frem til og udnytte vidensamfundets bedste informationsressourcer. Det er i et udviklings- og konkurrenceperspektiv overhovedet ikke godt nok det som de fleste brugere kan finde selv.
    Det er ikke nok at kunne finde og læse nyheder, sladderhistorier, eller et tilfældigt landkort med oplysninger om hvor man kan købe en pizza! Man skal også kunne skabe nyheder, skabe innovationer og være i stand til at udvikle sin egen praksis og profession på et forskningsbaseret grundlag. Danmark er milevidt fra at udnytte sit innovationspotentiale – og det er altså ikke nok, at man kan finde frem til en billig flybillet, og lidt reklame fra lokalt turistbureau – det er slet slet ikke den slags informationskompetence der skaber en folkelig baseret national demokratiudvikling – og det er det folkebibliotekerne får penge til at understøtte fra nationalpolitisk niveau.
    Efter min mening er et af de største problemer i dag, at digitaliseringen af vores informationsressourcer slet ikke sker i det nødvendige tempo. Det fastholder bibliotekernes fysiske rum i et enormt pladskrævende stålreol-helvede, som ikke i tilstrækkelig grad kan tilføres radikal innovation, og hvor tunge bogvognes materialer stadig i en uendelig sisyfos-lignende cyklus skal stables og ordnes af dyre arbejdskraftsressourcer. Det er stadig, som da man gravede kanaler med håndkraft…
    Det andet problem er faktisk to. Bibliotekarernes søgeteknologier og søgekompetencer udvikles slet ikke godt nok – der afsættes alt alt for få midler til udvikling af de bibliotekariske hjælpeteknologier og alt for få ressourcer til udvikling af de bibliotekariske kompetencer, og det er simpelthen katastrofalt.

    Svar
  4. Dette er godt nok et gammelt indlæg, men jeg skylder vist et svar.

    @Steen: Du har nok fat i noget dér.

    @Kalle: Jeg har midlertidigt fjernet afstemningen, indtil jeg finder noget relevant at bruge den til. 😉

    Jeg er imponeret over og egentlig ganske begejstret for din optimisme. Hvis flere var så overbeviste om sagen, stod branchen som helhed nok bedre.

    Du har sikkert ret i, at borgerne reelt ikke kan selv, når det kommer til stykket. Men hvordan vil du forklare dem det, hvis de er overbeviste om og har fornemmelsen af, at de godt kan? Blind høne finder som bekendt også et korn.

    At digitaliseringen og udviklingen af søge- og formidlingssystemer går for langsomt, kan jeg naturligvis kun være enig i.

    Svar
  5. Jeg synes egentlig også at der er mange gode ting i bibliotekerne som er værd at bevare og bygge videre på. Desværre er der en udbredt mangel på visioner, handlekraft og ressourcer som gør at udviklingen i bibliotekerne går langsomt.

    Der er to dele i det:
    1) Bibliotekerne skal have hænderne op af lommerne og glemme “sådan plejer vi at gøre”. Jeg fornemmer en stadig kamp mellem det fysiske og det virtueller bibliotek – en kamp som måske slet ikke burde være der. Hvis jeg begynder at snakke om selvbetjening over nettet, digitalisering osv. bliver jeg nogle gange mødt med “hvad skal vi så lave” og “folk kommer jo stadig og låner bøger” osv. For mig handler det om at vi må betjene folk der hvor de er, og det gør vi ikke i øjeblikket. Hvorfor er det at man ikke kan sms’e til biblioteket?

    2) Så mangler området i den grad bevågenhed fra politisk hold. Det er ikke mere end et par dage siden at DR igen kunne dokumentere at der bliver sparet på bibliotekerne. I disse valgtider bliver det også endnu tydeligere at det er mere interessant at diskutere kræftbehandling, udlændingepolitik m.m. end informationsstrategi og bibliotekerne placering i samfundet. Vi kommer ikke ud af dynget inden politikerne begynder at diskutere dels hvad de vil bruge bibliotekerne til og dels en samlet IT-strategi for hele landet.

    Svar

Skriv en kommentar