Jeg synes egentlig også at der er mange gode ting i bibliotekerne som er værd at bevare og bygge videre på. Desværre er der en udbredt mangel på visioner, handlekraft og ressourcer som gør at udviklingen i bibliotekerne går langsomt.

Der er to dele i det:
1) Bibliotekerne skal have hænderne op af lommerne og glemme “sådan plejer vi at gøre”. Jeg fornemmer en stadig kamp mellem det fysiske og det virtueller bibliotek – en kamp som måske slet ikke burde være der. Hvis jeg begynder at snakke om selvbetjening over nettet, digitalisering osv. bliver jeg nogle gange mødt med “hvad skal vi så lave” og “folk kommer jo stadig og låner bøger” osv. For mig handler det om at vi må betjene folk der hvor de er, og det gør vi ikke i øjeblikket. Hvorfor er det at man ikke kan sms’e til biblioteket?

2) Så mangler området i den grad bevågenhed fra politisk hold. Det er ikke mere end et par dage siden at DR igen kunne dokumentere at der bliver sparet på bibliotekerne. I disse valgtider bliver det også endnu tydeligere at det er mere interessant at diskutere kræftbehandling, udlændingepolitik m.m. end informationsstrategi og bibliotekerne placering i samfundet. Vi kommer ikke ud af dynget inden politikerne begynder at diskutere dels hvad de vil bruge bibliotekerne til og dels en samlet IT-strategi for hele landet.