Besøgsstatistik

Kathrines og mit domæne, www.rephlex.dk, hostes hos webhotellet Unoeuro.com. Hertil hører et ellers glimrende statistikprogram. Vi har imidlertid kun indhold på et par subdomæner, nemlig på kkk.rephlex.dk og bech.rephlex.dk, og statistikprogrammet fungerer tilsyneladende desværre ikke på andet end hoveddomænet.

Hvad gør man så, når man er nysgerrig efter at vide, hvor mange der gider kigge forbi éns weblog?

Man kigger sig om efter noget gratis statistiksoftware på nettet. Og i den forbindelse har jeg så fundet frem til et ganske fornuftigt produkt på www.statcounter.com.

Statcounter kan håndtere statistik på flere forskellige websites med samme konto, den viser statistik for pageloads, unikke besøgende og tilbagevendende besøgende, der er keyword analyse, systemstatistik og så viser den, hvor de besøgende kommer fra og meget mere. Og så skal der blot smides et lille stykke javascript ind i HTML’en, så er man kørende.

Prøv Statcounter her.

1 kommentar til “Besøgsstatistik”

  1. Statcounter ser rigtig godt ud, så den har jeg også puttet på min blog. Det tager højst 10 minutter og så kører det. Tak for tippet!

    Jeg har netop siddet i en projektgruppe under Viborg Kommune, hvor vi har undersøgt markedet for professionelle webstatistikprogrammer. Vi valgte det danske ClientStep (som vi mener er samtlige andre statistikprogrammer overlegne uanset pris). Men jeg er ret imponeret over hvad Statcounter tilbyder gratis! Tsk, alle de penge vi kunne ha’ sparet … 😉

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.