Der er mange meninger om, hvordan fremtidens bibliotek vil komme til at se ud. Og det er et emne, der nok kan sætte sind i kog. I hvert fald, hvis man piller for meget ved Brian Mikkelsens verdensbillede.
Der udvikles imidlertid i øjeblikket nogle nye displaytyper, som måske vil kunne komme til at ændre opfattelsen af, hvad et bibliotek er for noget. Disse nye displaytyper er ligeså tynde, eller endog tyndere end papir, de er ligeså fleksible og omtrent ligeså læsevenlige.
E-ink, nanotubes og flade, fleksible displays
E-ink har efterhånden været under udvikling i en længere årrække. Den første e-bogslæser baseret på e-ink, LIBRIé, blev lanceret af Sony på det japanske marked i april 2004, dog i første omgang uden den helt store succes, hvilket dog muligvis kan skyldes Sonys meget proprietære løsninger.
E-ink bruges også i det sammenrullelige display, READIUS, som Polymer Vision i samarbejde med Philips lige har demonstreret en prototype på. Enheden er interessant, da dens omfang i sammenrullet tilstand er ganske beskedent.
E-ink består i grove træk af folietynde polymerark med bittesmå kugler imellem. Disse kugler er mørke på den ene side og hvide på den anden, og kan vendes med en svag elektrisk strøm. På den måde kan der dannes billeder og tekst i en relativt høj opløsning. E-ink behøver ingen baggrundsbelysning, og har således omtrent ligeså stor læsbarhed som papir.
Motorola forsker i en lidt anden type “flad” teknologi, nemlig såkaldte nanotubes. Indtil videre har forskerne fremstillet en prototype på 4,7 tommer. Nanotubes er bittesmå kulstofmolekyler, som kan bringes til at fungere som elektronkanoner. Når elektronerne rammer en fosforbelægning, opstår der et skærmbillede. Displays baseret på nanotubes er papirtynde og fleksible men baggrundsbelyste.
Tynde displays med stort potentiale
Udviklingsperspektiverne i både E-ink og nanotubes er vældigt interessante. Det vil således i princippet blive muligt at tapetsere væggene med levende billeder. Men særligt i bibliotekssammenhæng kan man også forestille sig håndholdte enheder, som er ligeså transport- og læsevenlige som bøger af papir.
Disse vil kunne vise både tekst, tegninger, fotos og levende billeder i en opløsning, der giver vore dages flad- og CRT skærme baghjul, og det betyder langt større læsbarhed.
Men hvad med bibliotekerne?
Hvis alle pludselig render rundt med en enhed, som både indeholder internetforbindelse og sådan et superdisplay, på samme måde som mobiltelefoner i dag er hvermandseje, vil de så stadig læse bøger på papir?
Jeg kan i hvert fald begynde at forestille mig indholdet i det fysiske bibliotek reduceret til 0’er og 1’er på en samling servere i en kælder. Bibliotekerne får sikkert en stor opgave i at håndtere digitale rettigheder. Det er jo så småt begyndt med adgang hjemmefra for kommunernes borgere til diverse databaser samt Bibliotekernes Netmusik.
Det fysiske bibliotek, derimod, bliver måske temmelig tomt. Hvad kan vi finde på at bruge de store lokaler til, når der ikke er nogen reoler?
Update 22. februar 2006:
Er du interesseret i e-bøger, teknik til at læse dem med og fremtidens biblioteker?
Læs også min artikel “En hel stak nye e-bogs gadgets”.