Mine favorit podcasts

podcast ikonJeg kører en del i bil. Det kan godt blive lidt kedeligt, så der er behov for hjerneføde med lidt mere substans, end P3 kan levere. Så jeg får lyttet til en del podcasts. Dog mest om webdesign og teknologi. Her er mine favorit-shows for tiden.

Harddisken på P1
Det er altid en fornøjelse at høre, hvad Henrik Føhns og Anders Høeg Nissen har skrabet sammen af godter fra teknologiens verden i den forløbne uge.

The Big Web Show
En af mine store web-helte fra way back, Jeffrey Zeldman, er vært på dette show, hvor han diskuterer alt om web af betydning med skiftende gæster. Professionelt produceret af 5by5.tv.

The Boagworld Web Design Show
Paul Boag, ejer af det britiske web bureau Headscape, diskuterer webstrategi og udvikling for website ejere, designere og udviklere. Meget britisk.

ShopTalk Web Design Podcast
Min store CSS-helt Chris Coyier og hans medvært Dave Rupert svarer på lytternes spørgsmål, ofte sammen med skiftende gæster. Meget underholdende og meget oplysende.

SitePoint Podcast
Om alt hvad der er oppe i tiden på nettet. Showet køres af Louis SimoneauKevin DeesStephan Segraves og den altid underholdende Patrick O’Keefe. Her er nørd-hygge og plads til et godt grin.

UIE Brain Sparks
Usability-guru Jared Spool diskuterer design, brugeroplevelse og brugervenlighed med skiftende gæster.

The Web Ahead
Et mere udvikler-orienteret podcast med Jen Simmons som vært i samtale med skiftende gæster om alt fra udviklingen af HTML5 til PHP sprogets forunderligheder. Ligeledes professionelt produceret af 5by5.tv.

Og så er der lige dukket en hel stak podcasts mere op, fordi førnævnte Chris Coyier netop har delt sine favorit-podcasts henne på css-tricks.com. Dem glæder jeg mig til at få åbnet op for.

Lytter du til podcasts og har du nogle favoritter, jeg bør kende?

2 thoughts on “Mine favorit podcasts

    1. Tak for tippet. Det ser også spændende ud. Den vil jeg prøve at lytte lidt til, når der bliver en ledig plads i min iTunes.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.