Oplæg for tyske bibliotekschefer i Reutlingen

I går præsenterede jeg et udvalg af de vigtigste digitale services i danske folkebiblioteker for en samling tyske bibliotekschefer på et seminar i Reutlingen, syd for Stuttgart.

Seminaret var arrangeret af den tyske pendant til DBC, EKZ.bibliotheksservice. Her ville man gerne vide noget om bogens rolle i det danske medielandskab, brugen af internettet i Danmark samt have et indblik i hvilke typer digitale services, danske biblioteker kan tilbyde borgerne. Endelig diskuterede jeg nogle tendenser og mulige fokuspunkter i udviklingen af fremtidige services.

Stemningen var meget positiv, og tyskerne kigger gerne efter inspiration nord for grænsen, men der blev da gispet temmelig højlydt, da jeg fortalte hvor meget danske folkebiblioteker må punge ud, hver gang der downloades et track fra Netmusik.dk eller Netlydbog.dk.

Yderligere interesseret? Så kan du se min præsentation på Google Docs.

Tak til Rolf Hapel fra ÅKB for denne chance for at komme ud og kigge sig lidt omkring. Jeg kommer ellers ikke så meget ud.

8 kommentarer til “Oplæg for tyske bibliotekschefer i Reutlingen”

  1. Ja, et godt oplæg, der plukker nogle gode udviklingstendenser ud, men også stiller spørgsmål undervejs.

  2. Ligner et godt oplæg. Hvad er det nu lige huskereglen 90-9-1 dækker over i udviklingsarbejdet (-: (en af de sidste slides)

  3. Lige kigget – jeg synes, at det ser rigtigt fint ud, det du har lavet. Gode pointer.
    Godt gået!

    Sådan for også at sige noget lidt på tværs.
    Det er min fornemmelse er, at de to slides med dde-opac’en og Google søgesiden skal få folk til at sige: Google søgesiden!
    Det er i mine øjne katastrofalt, at usability og webdesign stadig ikke i højere grad tænkes sammen med krav om konstant og progressiv kontekstuel læring. Det er som om at behovet for konstant og livslang progressiv læring (også angående søge-kompetencer og mængde-forståelse) er et fy-ord i usability-verdenen – og omvendt naturligvis er selve grundpillen i det som har skabt disse usability-folk… Det er simpelthen besynderligt 🙂
    Nå, det var et sidespring 🙂

  4. Morten Brunbjerg Bech

    @Kalle: Læring er bestemt ikke et fy-ord, men hvis du vil have folk til at anvende dine brugergrænseflader, kan det ikke nytte at indlæringskurven er alt for stejl.

    Det er klart at indholdet er afgørende for nytteværdien af en service, men hvis brugeren kan få nemmere adgang til tilsvarende indhold et andet sted, så har du netop mistet en bruger.

    Konkurrencen er skarp på nettet. Hvis du vil tvinge brugerne til først at skulle bruge en masse kræfter på at lære, hvordan man anvender din grænseflade, så er det i sidste ende dig, der bliver taberen. Så har brugeren nemlig så meget desto mere grund til at gå til dine konkurrenter.

  5. Pingback: Update på TING-projektet - Signal Digital A/S

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.