OGame: Kampen om galakseherredømmet

Min hjemplanet, KlatooLars K. m.fl. har lokket mig ud i endnu et onlinespil. Det hedder OGame og er et strategispil lidt i stil med de gamle Dune, Command & Conquer og Warcraft spil. Man skal således samle ressourcer, bygge strukturer, angribe de andre spilleres planeter og selvfølgelig forsvare sig. Men OGame skal hverken købes, downloades eller installeres. Det hele foregår i browseren, er ganske hypertekstbaseret og helt uden grafik. Alligevel er spillet ganske fængende.

OGame passer mig særligt godt i denne tid, hvor jeg er relativt nybagt far og det er så som så med tiden. Spillet er nemlig ret langsomt, og man behøver således ikke sidde ved skærmen konstant for at spille.

Du kan finde den danske udgave af OGame på www.ogame.dk og det er ganske gratis at spille med.

1 kommentar til “OGame: Kampen om galakseherredømmet”

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.