Tanker om Danskernes Digitale Bibliotek

I går deltog jeg i Styrelsen for Bibliotek og Mediers idégenereringsdag for det stort anlagte nationale projekt "Danskernes Digitale Bibliotek" i Mogens Dahls Koncerthus i Kbh. Mine umiddelbare tanker fra dagen om de mange ideer, der blev pitched, var, at de var utroligt konkrete, detailorienterede, mens der for "Danskernes Digitale Bibliotek" overordnet set ikke rigtig foreligger nogen særlig strategi. I den sammenhæng hørte jeg på dagen ord som "mangearmet monster" og "kolos på lerfødder".

Men i bund og grund handler det vel overordnet set om de udfordringer, bibliotekerne står overfor i disse år. Jeg har nogle tanker i den retning.

Indholdsdistribution er en taberstrategi

Som jeg læser "Folkebibliotekerne i Videnssamfundet", afsnittet om "Danskernes Digitale Bibliotek", s. 47, skal "Danskernes Digitale Bibliotek" i høj grad baseres på bibliotekernes samlinger, fysiske såvel som digitale.

Men bibliotekernes samlinger er på vej til at blive passé. Hvis vi bygger Danskernes Digitale Bibliotek op omkring disse, sættes bibliotekerne i en konkurrencesituation med selve internettet. Den kamp er bibliotekerne dømt til at tabe.

Vi tager den lige igen for prins Knud: Internettet indeholder enorme og stadig stigende mængder information. Ganske vist ikke fra klassiske kilder, som vi i bibliotekerne er vant til, men det er den information, brugerne har ved hånden og nemmest finder frem til. Internettet er per definition et distribueret netværk og i kraft heraf, holder det sig selv konstant opdateret.

• For det første: Dette er i sig selv konkurrenceparametre, bibliotekernes samlinger ikke kan hamle op med, da biblioteket per definition er lokalt afgrænset.
• For det andet: Information og metainformation hældt på brønd er på ingen måde garanti for aktualitet og slet ikke for exhaustivitet.
• For det tredie: Information, der i dag findes i en given betalingsbelagt e-ressource, kan i morgen lige så vel findes kvit og frit et andet sted på nettet, dog måske i en lidt anden form.

Information er flygtig

Bibliotekarer må altså lære at sluge den ubehageligt bitre pille, at information er blevet noget flygtigt. Information er ikke længere en absolut størrelse, man kan tage og føle på og hengemme på hylder og i brønde, så man altid ved, hvor man skal lede. Vi bliver nødt til at vænne os til, at en given oplysning den ene dag findes i én kilde, for den næste dag at være forsvundet og skulle opstøves i en anden.

Med andre ord er internettet som indholdsdistributør langt mere effektiv, end bibliotekerne nogensinde vil kunne blive. Derfor er indholdsdistribution en taberstrategi og ikke vejen at gå for "Danskernes Digitale Bibliotek".

I stedet må vi finde ind til kernen og have fat i det, der gør biblioteket unikt.

Skab sammenhæng og overblik

Bibliotekarer er dygtige til at finde sammenhænge. Det skal vi udnytte. I strategikonsulent i DR Medier, Tore Hauerbachs oplæg om danskernes medievaner, fremgik det, at noget af det, DR.dk har stor succes med, er at samle op på givne emner og præsentere information i samlede overblik. Det ville bibliotekerne være gode til. Opsamling og formidling af information fra forskellige kilder. Der er i forvejen masser af indhold at trække på, både på internettet og fortsat også i bibliotekernes samlinger. Jeg har tidligere berørt emnet her.

Esben Fjord foreslog at lave aktuelle, relevante lister med links til indhold fra nettet og fortalte om Gladsaxe Biblioteks forsøg med videolister fra YouTube. Tim Franck Andersen viste en service, der automatisk samlede kilder sammen fra nettet, og som faktisk lidt slog benene væk under mig: Qwiki.com.

Det giver rigtig god mening i en fragmenteret verden, hvor der kan være behov for belysning af sager fra forskellige vinkler, for at man som borger kan tage stilling.

Hvorfor betale dyrt for tilknappede "e-ressourcer", når indholdet i forvejen findes frit tilgængeligt derude? Information wants to be free. Det skal bare samles op og formidles, så folk kan komme videre.

Fra transaktion til relation

I det hele taget var mange af de projektpræsentationer og pitchede ideer, jeg overhørte, ganske centrede omkring transaktioner. "Hvordan udlåner vi licensbelagte e-bøger"? "Hvordan udlåner vi bøger i børnehavebibliotekerne"? "Hvordan sørger vi for at lånerne kan betale med mobiltelefon"? "Danskernes Digitale Bibliotek" er i et vist omfang anlagt på et transaktionelt grundlag.

Men det transaktionelle bibliotek bliver i stigende grad en saga blot, qua internettet, informationsflygtighed og samlingernes vigende betydning.

Derimod ser vi i samfundsudviklingen en bevægelse mod det relationelle. Der knyttes kontakter og udveksels viden via blogs, Twitter og Facebook.

Den vej skal bibliotekerne gå. Det er ikke længere bibliotekaren, der har de vises sten, for både eksperter og amatører kan nemt komme i kontakt med hinanden via nettet. Men bibliotekaren kan glimrende både supplere og drage fordel af den hjælp, brugerne giver hinanden. Det kræver blot tilstedeværelse.

Ved at være tilstede og opsøgende på givne sociale netværk, skrive og kommentere blogs m.m. vil biblioteket potentielt kunne hjælpe med at skabe sammenhæng og værdi i samfundet og som sidegevinst opnå et vist omdømme i internettets meritokrati.

Med udgangspunkt i det fysiske bibliotek

Nogen taler om fremtidens bibliotek som "center for viden og kultur" eller "center for innovation". Det er dybest set tanker fra en svunden tid, for biblioteket er i virkeligheden ikke center for noget som helst. Kendetegnende for det hyperkomplekse samfund, vi befinder os i, er netop at centrene forsvinder. Derfor er "Danskernes Digitale Bibliotek" i mine øjne i øvrigt ikke en portal.

I stedet kan man tale om knudepunkter. I et knudepunkt kan man komme fra ét sted til et andet.

Biblioteket kan være et sådant fysisk knudepunkt, hvor brugerne kan hjælpe sig selv, hjælpe hinanden og få hjælp til at komme videre.

Jeg tror i det hele taget, fremtidens bibliotek er langt mere koncentreret om det fysiske sted, end vi generelt de sidste 10-15 år har forestillet os.

Workshops og 80/20 reglen i praksis

Jeg forestiller mig ganske konkret et fysisk bibliotek, hvor 80% af materialerne fylder 20% af pladsen. Det vil skabe plads til overblik og samling af information, fysisk som virtuel, i aktuelle, tematiske grupperinger samt til events, workshops og nærdemokratiske debatter.

Man kunne have skiftende, åbne hack labs, kunstworkshops, værksteder, skriveværksteder m.m. komplet med instruktør i biblioteksrummet, hvor folk kan komme og kigge på, lære eller udfolde sig i praksis. Det ville understøtte de innovative kræfter, vi har så hårdt brug for i denne og den kommende tid.

Man kunne understøtte, formidle og udgive for upcoming forfatterspirer, kunstnere, instruktører og musikere. Credits til Demoteket for at have sat sådan noget i søen.

Gør det, du er bedst til

... sagde Danske Bank engang, indtil de ikke længere selv kunne overholde det. Men biblioteket er ikke længere bedst til at distribuere indhold. Den opgave er internettet ved at overtage. Derfor må biblioteket koncentrere sig om de andre ting, det er bedst til.