Oplysningstanken, folkebiblioteket og synlighed på nettet

Hvornår har du sidst søgt efter et emne i Google og fundet svaret via et biblioteks websted? Nej, vel?

Generelt er Google det okular, internetbrugerne ser Verden igennem. Hvordan håndterer vi det faktum i folkebibliotekerne, når vi laver indhold på vore websteder?

På Horsens kommunes biblioteker bruger vi vores websted til promovering af arrangementer, kurser og begivenheder. Derudover har vi meget pligtstof, såsom hvad vi kan tilbyde, åbningstider, reglementer osv.  Sidst, men ikke mindst har vi en række blogs, hvor vi jævnligt skriver anbefalinger af især skønlitteratur og film.

Det er altsammen meget fint og godt. Men:

  1. Vi har kulturel slagside. Oplysningstanken glimrer ved sit komplette fravær.
  2. Vi har et meget lille og snævert emnefelt, brugerne kan ramme med søgninger i Google, Bing eller andre førende søgemaskiner.

Vi opfylder således ikke biblioteksloven, set med internetbrillerne på, for her mangler vi som minimum alsidighed og oplysning.

Er biblioteket virkelig tilgængeligt?

Så sent som i går hørte jeg flere kolleger sige, at vi er tilgængelige 24-7-365, fordi vi har en hjemmeside, et søgesystem og en række elektroniske ressourcer, man kan benytte døgnet rundt. Men det er desværre en sandhed med modifikationer.

Som vi så ovenfor, finder man sjældent noget på vores websted, hvis man søger efter et givent emne i Google. Samtidig er vores søgesystem og de fleste elektroniske ressourcer (såsom Faktalink, EBSCO og InfoMedia), hermetisk lukket land for internettets søgemaskiner.

Resultatet: Man finder ingenting – nul & niks – nada på biblioteket, hvis man bruger de mest almindelige søgemuligheder på internettet. Derfor er vi ikke tilgængelige. Hvis man ikke er tilgængelig på internettet, så findes man ikke.

Hvad skal der til?

Kort sagt: Mere indhold, flere artikler og ikke mindst et mere bredspektret emnevalg. Emnet i de enkelte artikler skal være relativt uddybet, ellers har det ingen effekt. Det ville give god mening, og helt i oplysningstankens ånd, at perspektivere de enkelte emner med forklaring af og især henvisning (links) til forskellige indgangsvinkler.

Det er altså ikke nok at stille til rådighed. Vi er nødt til at være aktive.

Men det kræver jo ressourcer. En filial driver som bekendt ikke sig selv og vore websteder er digitale, men ofte oversete, filialer. Derfor bør vi i langt højere grad afsætte ressourcer til produktion af formidling på nettet.

Jeg foreslår ikke, at vores udbud af oplysende, formidlende artikler på nettet skal være emnemæssigt udtømmende. Det er klart udenfor rækkevidde. Men man kan jo starte i det små og efterhånden opbygge en oplysningsmodvægt til kultur(slag)siden, så vores tilstedeværelse på nettet bliver mere i overensstemmelse med bibliotekstanken.

Hvordan akkumulerer vi søgevenligt indhold?

Man kunne f.eks. starte med at trevle dagens nyheder igennem, pille enkelte historier ud og skrive perspektiverende artikler på den baggrund. Så ville man også få dækket aktualiteten ind.

Man kunne også samle op på såkaldt “flygtig viden”, dvs. den viden, der leveres til borgere og brugere i det daglige udlånsarbejde og som i øvrigt ikke akkumuleres andre steder, end hos den servicerende medarbejder. F.eks. resultatet af klassiske referencespørgsmål eller emneforespørgsler.

Gevinsten er indlysende

Potentialet er, også på nettet, at overholde folkebibliotekets grundlæggende ideer om kvalitet, aktualitet og alsidighed i oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.

Forøget findbarhed. Folk vil kunne finde biblioteket. Biblioteket vil blive mere tilgængeligt. Og deraf ikke mindst: Det vil fremgå klarere, hvorfor vi har et bibliotek og hvad det kan bruges til.

Der kunne også være andre måder at synliggøre biblioteket på, f.eks. øget deltagelse i allerede eksisterende åbne, fælles spørgefora og fakta-sites såsom Quora, Wikipedia eller Den Store Danske. Men den må vi tage en anden gang.

4 thoughts on “Oplysningstanken, folkebiblioteket og synlighed på nettet

  1. Men at trevle dagens nyheder igennem og skrive opsamlende på dem ville vel næsten være at drive egen avis 🙂
    Man kunne (ikke at jeg nødvendigvis gør det) argumentere for, at biblioteket arbejder på oplysningsdelen ved sit arbejde i Biblioteksvagten, selv om denne ikke foregår på bibliotekets hjemmeside.

  2. Det ville være rart hvis ejerne af de forskellige e-ressourcer bibliotekerne betaler for ville slippe metadataene løs. Om de så bare ukritisk skal hældes ned i OPAC’en er en anden diskussion. Uden metadata har vi ikke en chance for at formidle det indhold, som brugerne har adgang til gennem biblioteket.

    Jeg synes det kunne være spændende, hvis man arbejdede mere med linked data. Opmarkér hele eller dele af katalogen, så vi kan linke til andre og andre kan linke til os. Andre vil kunne bruge vores data til at give egne data merværdi og samtidig eksponere bibliotekets tilbud.

    Selvom mange snakker om det, så har jeg stadig ikke set nogen, som præsenterer bibliotekets tilbud på eksterne samarbejdspartneres hjemmesider. Her kan vi nemlig indfange folk, som er i gang med den informationssøgning, som de (måske) burde foretage på bibliotekets hjemmeside.

Skriv en kommentar