Hjemvendt fra London

Big Ben by night

Så er jeg tilbage på min pind ovenpå Internet Librarian International 2006 konferencen i London. Det var superfedt at være derovre. Min første tur til London.

Jeg var dog ikke særligt imponeret over niveauet om mandagen. Særligt efter frokost. Indlæggene drejede sig lidt for meget om specifikke projekter og services, uden egentlig at bibringe noget nyt. Lidt nedslående.

Til gengæld fik jeg en lille sludder med Paul Miller og Richard Wallis fra Talis under mandag aftens networking dinner med "The Library 2.0 gang" (Michael Stephens, Jenny Levine, Paul Miller, Richard Wallis).

Noget bedre blev oplæggene om tirsdagen, hvor der leveredes mere konkrete tips og tricks og lidt mere generelle forslag til forbedringer på biblioteksfronten. Menuen stod stadig på web 2.0 og bibliotek 2.0. Det emne, de fleste tilsyneladende var kommet for at høre om (og i følge Erik Høy det samme som sidste år, uden at der er sket ret meget på den front).

Selve konferencen var således en blandet oplevelse. Men jeg fik da lige 6 timer i overskud til en rundtur i London tirsdag aften sammen med Anders.

Onsdag gik med rundtur til Idea Stores i Whitechapel og Chrisp Street samt Swiss Cottage Library i Camden. Men mere om det en anden gang.

Tjek i øvrigt mine London-fotos på Flickr.

Denne artikel er seneste opdateret 30 oktober 2024

Morten Brunbjerg Bech

Frontend webudvikler, designer, fritids-illustrator, bibliotekar og far til to.

Arbejder med udvikling, design og web-grafik hos TV MIDTVEST. Særligt interesseret i stramt struktureret og effektivt informationsdesign, der gør budskaber lette at forstå, serveret i en grafisk brugergrænseflade, der er nem at bruge.

Tools of the trade: Statamic, VueJS, Nuxt, Tailwind, HTML, CSS, SCSS, JavaScript, Photoshop, Illustrator, Adobe XD, etc.