Ukendt Kunstners glemte numre

Ikke al musik kan findes på streaming musiktjenester som Spotify. Der er huller i samlingen og ind i mellem forsvinder numre og albums, der tidligere kunne findes på tjenesten. Det har jeg før beklaget mig over henne på Mastodonten:

Mastodon indlæg af @bech med teksten: Endnu en påmindelse til mig selv om ikke at smide den gamle cd-samling ud (selvom jeg godt ved, de nedbrydes kemisk med tiden. Måske på tide at konvertere dem til mp3?).  Jeg ledte efter Johnsons ‘OldSkool’ på Spotify. Og på Apple Music. Og i iTunes. Hele albummet er simpelthen pist væk.

Således mangler også en del af Ukendt Kunstners bagkatalog. EP’en ‘Neonlys’ er f.eks. ukomplet på Spotify. Flere af numrene mangler. Ligeledes med EP’erne ‘Hælervarer, side A’ og ‘Hælervarer, side B’, der slet ikke er udgivet på streaming tjenesterne. Det er ærgerligt, da det er supergodt materiale.

Heldigvis har Ukendt Kunstner selv gjort dem tilgængelige på deres hjemmeside, hvor de kan downloades i MP3 format.

Hvis man bruger Spotify, kan man nu gøre bagkataloget nogenlunde komplet ved at give app’en adgang til lokale musik-filer. Der er en vejledning her.

Portræt af bech

bech

Morten Brunbjerg Bech er frontend udvikler & designer hos TV MIDTVEST, bibliotekar og fritids-illustrator. Mere om mig.

Lyt videre

Relaterede indlæg

Tabloid

Fire koncerter er det indtil videre blevet til i år. Fire fine oplevelser. Af dem tager denne føringen. I aftes oplevede jeg Tabloid live på

Patina

Lad det være sagt med det samme; jeg har ikke hidtil lyttet meget til Patina, udover de numre, jeg tilfældigt har hørt i bilradioen. Numre, som

Malk de Koijn i Aalleren

🎤 Tre bananer, man ikke kan nå: Blæs B, Tue T og Geolo G sparkede lortet op som perserkatte i sand i Studenterhuset i Aalborg i aftes. Jeg