Tegninger af knækkede blyanter, terrorister, kalashnikov’er og et logo med skudhuller. Det var aviser og tegneres ualmindeligt ufarlige reaktioner på attentatet mod satireavisen Charlie Hebdo i onsdags.
Tegneren Robert Crumb gav udmærket udtryk for selvcensuren med sin reaktion på attentatet. Tegningen forestiller Mohamids røv. Altså ikke dén Mohamid, men Crumb’s ven, der bor i Los Angeles. Fnise-værdigt, hvis ikke konteksten var så sørgelig.
Ikke desto mindre udstiller Crumb med denne tegning en pusseløjerlighed ved Muhammed-tegninger.
Kan man tegne en hund, sige den forestiller Muhammed og komme i alvorlige vanskeligheder? Kan man tegne en skægget mand med en bombe i turbanen og sige, den forestiller den lokale grønthandler uden at komme i vanskeligheder?
Hvis ingen havde sagt, at Jyllands-Postens tegninger forestillede Muhammed, ville der så overhovedet have været en krise?
Faren opstår måske først i det øjeblik, en tegning ledsages af ord.