Hvornår bliver tegninger farlige?

Tegninger af knækkede blyanter, terrorister, kalashnikov’er og et logo med skudhuller. Det var aviser og tegneres ualmindeligt ufarlige reaktioner på attentatet mod satireavisen Charlie Hebdo i onsdags.

Tegneren Robert Crumb gav udmærket udtryk for selvcensuren med sin reaktion på attentatet. Tegningen forestiller Mohamids røv. Altså ikke dén Mohamid, men Crumb’s ven, der bor i Los Angeles. Fnise-værdigt, hvis ikke konteksten var så sørgelig.

Ikke desto mindre udstiller Crumb med denne tegning en pusseløjerlighed ved Muhammed-tegninger.

Kan man tegne en hund, sige den forestiller Muhammed og komme i alvorlige vanskeligheder? Kan man tegne en skægget mand med en bombe i turbanen og sige, den forestiller den lokale grønthandler uden at komme i vanskeligheder?

Hvis ingen havde sagt, at Jyllands-Postens tegninger forestillede Muhammed, ville der så overhovedet have været en krise?

Faren opstår måske først i det øjeblik, en tegning ledsages af ord.

Portræt af Morten Bech

Morten Bech

Frontend udvikler og designer med hang til bibliotekarisk orden. Klatmaler med trang til kunstnerisk kaos. Mere om mig.

Lyt videre

Relaterede indlæg

🕺 Anserinus tendinit

Anserinus tendinit er en senebetændelse, man kan få i knæet. Især, hvis man er sidst i 40’erne og forsøger at straffe et dansegulv. Det lærte jeg i fredags, da det stak helt af på en bytur med en flok fædre fra sønnikes…

📼 Videofilm – en anekdote fra 90’erne

Engang var Blockbuster en fysisk butik, hvor man kunne leje video på bånd. Når man blev oprettet som kunde, fik man et plastickort, som man skulle fremvise sammen med et mundtligt kodeord, der skulle fremsiges, når man…

Første indlæg via Mastodon

Hej Verden! Her er en test. Første pip fra min WordPress blog #bechsterdk

Simple Analytics