Jeg har i mit arbejde ikke det store behov for at tage tage skærmdumps af hele sider (scrolle til bunden til siden), men har mere jagtet en løsning, der fungerede nemt til at dokumentere diverse web-processer mhp. senere udarbejdelse af selvstændige vejledninger.

Jeg arbejder bl.a. med Camtasia og også prøvet SnagIt – men er i dag endt med 9 ud af 10 gange at dokumentere processen med det gratis værktøj Wink. Wink tager skærmbilleder af processen, enten manuelt når man ønsker det, automatisk ved tastatur- eller musehandling, eller automatisk et antal billeder i sekundet. Fordelen er primært, at jeg kan koncentrere mig om først fx at afprøve en service, og så bagefter gense processen og skabe tilpassede vejledninger derfra, ofte tager jeg faktisk skærm-udsnits-billeder af Wink-skærmbillederne…

Jeg har også testet Jing, men det fangede ikke rigtigt, men det kan det jo gøre for andre 🙂

Fordelen ved de gratis løsninger er jo også, at et netværk af webfolk kan udveksle filer, for alle har adgang til de samme værktøjer. Der er efterhånden meget, der taler for generel brug af gratis programmer til mange almindeligt forekommende opgaver – i sær hvis vi kunne nærme os lidt mere netværkssamarbejde.