WordPress på Archivers.dk

Frem til for ganske nylig kørte vi med open source portalsystemet FullXML på bibliotekar- og ex-hockey holdet Archivers hjemmeside. FullXML er et portalsystem, der er skrevet i ASP og lagrer alle data i XML fremfor i en database. Vi var i princippet nogenlunde tilfredse med systemet, indtil for ganske nylig, da alt indholdet på vores side forsvandt. Det viste sig, at vores data xml dokument på mystisk vis var blevet tømt for data.

Man lærer af skade, så nu prøver vi med et nyt system, der gerne skulle være mere stabilt. Vi har skiftet platform til PHP, og jeg har nu installeret blog softwaren WordPressArchivers.dk.

WordPress minder om et mindre content management system. Det er selvfølgelig primært en weblog, men derudover kan man oprette en række sider, som ikke indgår i selve bloggen. Samtidig er der mulighed for at oprette flere brugere af systemet, ligesom i Blogger. Forskellen er imidlertid, at i WordPress kan man tildele de enkelte brugere forskellige rettigheder. Endvidere kan man oprette kategorier til de enkelte blog indlæg, hvilket forbedrer informationsarkitekturen væsentligt i forhold til Blogger.

WordPress virker lovende. Nu satser vi på, den holder i længden og ikke, som FullXML, taber alle vore data på gulvet.

Bloggere, der har lyst til at prøve kræfter med WordPress, skal dog nok være indstillet på en lille smule koderoderi, før skidtet kører som det skal.

Se mere på: FullXML WordPress Archivers.dk

Denne artikel er seneste opdateret 10 november 2024

Morten Brunbjerg Bech

Frontend webudvikler, designer, fritids-illustrator, bibliotekar og far til to.

Arbejder med udvikling, design og web-grafik hos TV MIDTVEST. Særligt interesseret i stramt struktureret og effektivt informationsdesign, der gør budskaber lette at forstå, serveret i en grafisk brugergrænseflade, der er nem at bruge.

Tools of the trade: Statamic, VueJS, Nuxt, Tailwind, HTML, CSS, SCSS, JavaScript, Photoshop, Illustrator, Adobe XD, etc.