Vi vil ha’ feedback fra brugerne
Ganske inspireret af mulighederne i diverse weblogs, har jeg i dag gjort det muligt for brugerne at skrive kommentarer til udvalgte artikler på Herning Centralbiblioteks hjemmeside.
På Herning Centralbibliotek kører vi med et lille open source CMS, som hedder FullXML. Det er et stykke portalsoftware, der er skrevet i ASP, og som lagrer alle data i XML. Det indeholder endvidere en række community funktioner, herunder muligheden for at kommentere artikler m.m.
FullXML er dog født med et tabel layout, og jeg var også noget utilfreds med formateringen af datoer osv, så der måtte en del tilretning til i diverse XSL og CSS filer, før jeg fik det, som jeg ville ha' det.
Se et eksempel på kommentarfunktionen i artiklen "Bogtips til strandtasken". (Og du skal da være velkommen til at kommentere.)