Storytelling i design: Rafael Conde's website
Storytelling kan give det lille nøk, der hæver et design til næste niveau. Det er Rafael Conde's website et fornøjeligt eksempel på. Særligt mobil-udgaven skiller sig ud.
Rafael Conde designer og bygger apps til Apple devices. Produkter, han fremviser på sit website. Det særligt kreative ved designet af dette site er den lille introduktionsvideo i sitets hero-sektion, som er lavet på en måde, så den virker som en integreret del af sitets design. Her kravler en miniature-Rafael op og hænger med armene over et orange element i bunden af sektionen og gestikulerer, at der er mere indhold længere nede. Efterhånden bliver han utålmodig, begynder at kigge på sit ur og ser irriteret ud: "Så fat det dog. Det er længere nede, det sker".
Der er en skøn humor i historien, denne lille intro-video fortæller. Det fungerer særligt godt på mobilen, da indholdet længere nede her er skjult og man er nødt til at scrolle for at se, hvad Rafael gestikulerer imod.