Statsbibliotekets nye OPAC hedder Summa

For et halvt års tid siden satte Statsbiblioteket en betaudgave af en helt ny brugergrænseflade til deres bibliotekssystem i søen, som demonstrerede hvordan forskellige webservices kunne trækkes ind i katalogen.

Nu har de lanceret Summa, som er en videreudvikling, der indeholder en masse guf hvoraf en del vel burde være standard i de fleste søgesystemer. Heriblandt kan nævnes...

  • Visning af poster fra flere forskellige datakilder i samme søgeresultat.
  • Sortering efter relevans.
  • AJAX baserede forslag til søgninger.
  • Værdiberigende ekstrainformation fra bl.a. Forfatterweb, Litteratursiden, Bibliotekernes Netmusik og "andre der har lånt..." (som også beskrives i Projekt Mit Bibliotek).
  • En "mente du...?" funktion som kendt fra Google.

...og en hel del mere. Se hele listen over nye funktioner her.

Statsbiblioteket er bestemt på vej i den rigtige retning med dette system, som dog stadig er i beta. Jeg er spændt på at se en fuldt funktionsdygtig version.

Prøv søgesystemet Summa på http://www.statsbiblioteket.dk/summa/

Denne artikel er seneste opdateret 4 oktober 2024

Morten Brunbjerg Bech

Frontend webudvikler, designer, fritids-illustrator, bibliotekar og far til to.

Arbejder med udvikling, design og web-grafik hos TV MIDTVEST. Særligt interesseret i stramt struktureret og effektivt informationsdesign, der gør budskaber lette at forstå, serveret i en grafisk brugergrænseflade, der er nem at bruge.

Tools of the trade: Statamic, VueJS, Nuxt, Tailwind, HTML, CSS, SCSS, JavaScript, Photoshop, Illustrator, Adobe XD, etc.