Second Life - What’s all the fuss?
Der har været så meget hype omkring online verdenen Second Life. I Second Life er det muligt at købe og sælge virtuelle varer som mobiltelefoner, tøj, aviser og biler. Man kan bygge sit eget hus. Man kan flyve. Og så er der lige åbnet et bibliotek.
Lørdag aften downloadede jeg Second Life for sådan lige at danne mig et indtryk. Det bør nok lige nævnes, at jeg ikke investerede hverken voldsomt meget tid i spillet eller i spillets virtuelle møntfod, de såkaldte Linden Dollars. Så måske var det derfor, jeg ikke umiddelbart fandt spillet så appellerende.
Second Life er tilsyneladende først og fremmest et community, der blot har en 3d modelleret verden som omgivelser. Her kræves et socialt netværk. Uden chat og beskedudveksling, ingen sjov.
Second Life er for mig at se ikke så forskellig fra fordums VRML verdener. En 3d verden, man kan gå rundt i og chatte og interagere med andre. Bare med bedre grafik. Den har så fået det kommercielle twist, at man for en sum penge kan få lov at bygge huse, lave forretning m.m.
Det bliver næppe noget, jeg kommer til at bruge meget tid på foreløbig. Alt for lidt action. Måske har jeg fået helt galt fat i pointen, men jeg tror, jeg holder mig til World of Warcraft lidt endnu.