Screen dumps med Fireshot

Jeg stod forleden og savnede et værktøj, der kunne tage screen dumps af websider og automatisk scrolle helt til bunden i browservinduet. Til den opgave er Techsmith's SnagIt et ualmindeligt fortrinligt stykke værktøj. SnagIt koster dog $39,95 og selvom jeg egentlig godt ville betale den sjat penge for værktøjet, var det alligevel det, der fik mig til at gå på jagt efter billigere eller gratis alternativer. En jagt, der ikke rigtig bar frugt.

Så jeg sad nærmest og var ved at fylde mine kreditkortoplysninger ind i formularen på Techsmith's website, da jeg tilfældigt fik et link til Fireshot i min feed-reader. Fireshot er et plugin til Firefox, og kan som sådan kun bruges til dumps af sidevisninger i denne browser. Det gør den til gengæld også glimrende, og den er i stand til at scrolle siderne til bunden. Selvom funktionaliteten således er begrænset, løser plugin'et opgaven fint, og jeg kan nu få præcis de dumps af sider, jeg gerne vil bruge til inspiration.

Du kan hente Fireshot her.