Patina

Lad det være sagt med det samme; jeg har ikke hidtil lyttet meget til Patina, udover de numre, jeg tilfældigt har hørt i bilradioen. Numre, som jeg egentlig godt har kunnet lide, omend det er blevet ved dét. Men i forbindelse med min og hustruens 101 års fødselsdag fik vi billetter af vores skønne teenagere til koncert med benævnte band på Paletten i Viborg. En koncert, der løb af stabelen i aftes.

Patina spiller rock i den poppede ende af spektret, og det gør de for fuld smadder. Der er syv bandmedlemmer, hvoraf de tre frontfigurer styrter rundt på scenen - og ned blandt publikum - og agerer forsanger, percussionist og trommeslager på skift. Det gør de dygtigt med lys og røg, der løfter sceneshowet og stemningen til et højere niveau. At få det ellers ofte noget tilbagelænede jyde-publikum i Viborg med på noderne kan for nogle kunstnere være lidt af en opgave, men for Patina kom det helt af sig selv.

De kom vidt omkring i repertoiret og setlisten har jeg ikke helt styr på, men særligt vil jeg fremhæve "Honey min" som jeg synes er en skøn humør-spreder, "Syg den dag" med en tekst som både rammer plet i en hverdag med overfyldt kalender og er virkelig sjov og "Sådan må det være (Uhhhh)", der virkelig fik taget til at løfte sig.

Jeg har lyttet en del til Patina siden. Dem gider jeg godt tage til koncert med igen.