Mine favorit-tweets i uge 5

Denne uges favorit-tweets samler især op på links til sites om typografi, legetøj, brugergrænsefladedesign og kommunikation.

Typografi

Typografisk specimen
Typografisk inspiration: Man kan finde fine gamle typografiske specimen bøger på Openlibrary.org. Her er masser af vintage typografisk inspiration. Typographica.org har fundet "Specimens of printing types" fra 1891. Via Typographica.org

Malene Hald linker til en fint præsenteret liste over nogle af de bedste skrifttyper til web i 2013. Via Malene Hald

Jonathan Torke linker til 40 gratis skrifttyper, der er udgivet for nylig. Her er også meget guf imellem. Via Jonathan Torke

Copenhagen Type af Rasmus Lund Mathisen, som jeg nævnte i sidste uge, er featured i typografimagasinet typetoken, som jeg faktisk ikke kendte i forvejen. Via Trebleseven.

Legetøj

LEGO: Bjarne Tveskov linker til en super-fed web app til Chrome, hvor man kan bygge med virtuelt LEGO, buildwithchrome.com. Via Bjarne Tveskov

Genbrugt legetøj - The Toy Mission: Jonas Rugaard linker til et fedt site fra Hamley's Toys, hvor man kan bytte sit brugte legetøj. Rigtig fin ide. Måske kan den genbruges til noget med brugte bøger? Via Jonas Rugaard linker

User Interface Design

Facebook lancerer snart ny app til iOS, Facebook Paper, der tager avis-konceptet op. Det ser rigtig godt og veldesignet ud. Mikael Lemberg har beta-testet den. Via Mikael Lemberg

Medium's enormt lækre WYSIWYG editor kan nu bruges i andre projekter. Davi Ferreira har lavet en klon og den kan hives ned fra GitHub, skriver Sebastian Ekström. Via Sebastian Ekström

Vektor grafik

Mondrian er en online vektor editor. Via Christian Heilmann.

Kommunikation

Reklame: Jonas Åradsson gør opmærksom på en cool interaktiv reklame fra det svenske bureau STOPP/FAMILY. Reklamen består af en pylon med et levende billede på en metrostation. Pylonen er koblet på en Raspberry Pi med en ultralyds-afstandsmåler, således at når toget ankommer, sker der ting og sager. Via Jonas Åradsson https://www.youtube.com/watch?v=ZlqJk2TJIZY