Mali af Torben Mathiassen

Isbjørn på isflage
mtanenbaum, Pixabay

Hvis man ikke har respekt for naturen, må man forvente, at naturen svarer igen. Det er præcis, hvad naturen har gjort i Torben Mathiassens 'Mali' og det er alt andet end behageligt.

Denne bog ramte mig lige midt i min comfort zone. Det er omtrent den skrækkeligste og mest hårrejsende fortælling, jeg nogensinde har stiftet bekendtskab med. Det er den, fordi den er plausibel.

I kombination med aktuelle advarsler om kollaps af AMOC'en, vores viden om klimaforandringer generelt samt de flygtningelejre, vi har stiftet bekendtskab med gennem medierne i de seneste par årtier, tror man ganske enkelt på de klimaflygtende hovedpersoners strabadser. Det er isnende ubehageligt fra ende til anden. Her spores ikke megen optimisme for civilisationens fremtid.

Læs den, ikke mindst fordi den er vigtig.

🩷🩷🩷🩷🩷