Konference om innovation og technotrends
Innovation og it-trends er på dagsordenen, når konferencen Next2005 løber af stabelen på IT Universitetet, Rued Langgaardsvej 7 i Kbh. fredag d. 25. november.
Blandt talerne er
- biogerontologen Aubrey de Grey fra Department of Genetics på Cambridge University, England, som mener at vi vil blive istand til at forlænge livet til 1000 år
- Research and Design Manager Jason Tester fra Institute for the Future, Palo Alto, Californien, som har arbejdet intensivt med menneske-maskin interaktion
- kvantefysiker og psykolog Dr. Dr. Norbert A. Streitz, som arbejder med pervasive computing
- og Stefan Andrén, senior designer i tøjkoncernen Nike's nyoprettede TechLab, hvor der arbejdes med at integrere teknologi i beklædning.
Der er endvidere tilknyttet en udstilling til konferencen med alt fra det hypede Segway køretøj til nanotøj. Her bliver det i bibliotekssammenhæng nok særligt interessant at se det elektroniske papir e-ink og Rollable Display, som jeg tidligere har nævnt i denne blog.