Job-surfing
Jeg har fået nyt job. Igen. Denne gang på Horsens Bibliotek, hvor jeg, surprise, skal arbejde med web og udviklingsprojekter.
Jeg er egentlig ikke træt af jobbet hos INEO designlab. Der bliver lavet sprøde ting i den virksomhed, og kollegerne er nogle fede typer og meget kompetente. Men jeg bliver ved at tænke over, hvordan dette og hint kunne udnyttes i bibliotekssammenhæng. Biblioteksnørd? Ja, måske.
Jeg brænder stadig for webdesign og solide webløsninger, men noget i mig brænder vist mere for biblioteksfaget, så det er jeg nødt til at følge. Next stop Horsens Bibliotek.
Jeg starter forresten d. 1. marts.