Hvorfor er det ikke bibliotekarerne, der strejker?
I en tid med kommunesammenlægninger og massive nedskæringer er flere offentligt ansatte, heriblandt pædagogerne, som bekendt gået på barrikaderne. Men nedskæringerne rammer også bibliotekerne, og mindre biblioteker, filialer og bogbusser falder som fluer i denne tid. Bibliotekerne synes at være under afvikling, bl.a. med det argument at folk jo bare kan få information fra internettet.
Det går særligt ud over den del af befolkningen, der bor langt fra de større byer og kommunens centrum. Og hvad med de borgere, der ikke har adgang til computer og internet? Kan det være rimeligt? Er biblioteket bare en luksus, vi ikke har råd til? Står lokaldemokratiet fuldstændigt for fald? Kunne nogen mon tænke sig at råbe op?
En harmdirrende Karen Margrethe Ørnstrup skriver også om det på Informationsportalen.