Fra X til Bluesky: Adfærden der får os til at blive hængende

Jeg havde urimeligt svært ved endeligt at trække stikket og deaktivere min profil på X og jeg er endnu ikke nået helt dertil med Facebook og Instagram, selvom jeg har lagt tjenesterne på is. Hvis man følger den aktuelle udvandring fra X til Bluesky, og i mindre grad Mastodon, vil man hurtigt opdage, at det er et emne, der optager mange. Men hvad er det egentlig, der forhindrer os i at rykke teltpælene op og skifte platform? 

Mekanismen kaldes tabsaversion

Professor i psykologi Daniel Kahneman forklarer i bogen "At tænke - hurtigt og langsomt":

For de fleste mennesker vejer frygten for at tabe 100 dollars tungere end håbet om at vinde 150 dollars. Vi konkluderede på baggrund af mange observationer af denne art, at tab fylder mere i billedet end gevinster, at mennesker har en tendens til tabsaversion.

Du kan måle omfanget af din aversion mod tab ved at stille dig selv følgende spørgsmål: Hvad er den mindste gevinst, som jeg har behov for, for at opveje en lige sà stor risiko for at tabe 100 dollars? For mange mennesker ligger svaret omkring de 200 dollars, dobbelt sà meget som tabet. Det såkaldte 'tabsaversionsforhold' er blevet estimeret i flere eksperimenter og ligger normalt mellem 1,5 og 2,5.

Daniel Kahneman, At tænke - hurtigt og langsomt, s. 339

Hvis man betragter det flytte sig fra én social media platform til en anden som et spil med tab og gevinst, skal en bruger altså kunne se 1,5 - 2,5 gange flere fordele end ulemper ved at rykke teltpælene op og flytte til en anden platform – hvad dét så end konkret udmønter sig i.

Under alle omstændigheder er der noget på spil. De fleste brugere har brugt årevis på at opbygge en profil og et netværk af følgere og kontakter, samt fodret platformen med data. Den reelle værdi af det indhold, man har skabt undervejs, kan måske diskuteres, for meget af det vil være taget ud af en kontekst, der var aktuel på det tidspunkt, da det blev oprettet. Løsrevne sætninger i en samtale. Men for den enkelte bruger vil det føles vigtigt at bevare, for det er et lille stykke personlighed, man har lagt i den samtale. Det vil altså føles som et tab at lægge kontakter såvel som indhold bag sig.

Man ved, hvad man har. Man ved ikke, hvad man får. Derfor vil brugerne først være tilbøjelige til at flytte sig, når alle deres kontakter gør det, hvilket forklarer den ketchup-effekt, der opstår, når alle pludselig flytter sig samtidigt.

Dark patterns: Designet til tabsaversion

Det ved de fleste tech giganter selvfølgelig godt. Det er derfor, det handler om at få så mange brugere ombord som muligt og gøre sig uundværlig brugerne imellem, for så er det meget sværere for den enkelte bruger at forlade etablissementet.

Når først brugerne er ombord, behøver man altså ikke engang udnytte et behov, man skal bare sørge for at skabe tabsaversion. Nu kan man udsætte brugerne for lidt af hvert og så kan man begynde at tjene penge.

Det er en strategi, som forfatter og tech-skribent Cory Doctorow har døbt "enshittification" – på dansk kan vi jo kalde det lortificering. Et begreb, der dækker over den gradvise forringelse af en service eller et produkt som følge af en reduktion i kvalitet, især på onlineplatforme, som en konsekvens af profitjagt.

Det kan man bl.a. læse meget mere om hos Cory Doctorow her.