Er min blog gået død?
Ja, næsten. Den er i hvert fald meget syg. Jeg får den ikke opdateret så jævnligt, som jeg kunne ønske mig. Og det har alt sammen noget at gøre med publiceringsplatformen.
Jeg er sygeligt træt af Blogger. Den kan ikke levere det, jeg gerne vil have den til at levere. Jeg har lige skiftet til den nye Blogger Beta for at se, om den kunne klare opgaven. Men det kan den ikke. Derfor vil jeg meget gerne have skiftet til WordPress.
Men sådan en omlægning giver problemer, for WordPress kører PHP og jeg bor på et webhotel, der kører ASP. Og der ligger andre Blogger blogs på mit domæne, hvoraf én kører ASP. Dvs. jeg skal have ændret alle filendelserne i dén blog fra .asp til .htm for at kunne lægge webhotellet om til PHP. Og det nummer kan Blogger heller ikke klare.
Endvidere har jeg lige opdaget, at WordPress ikke kan importere indlæg fra Blogger Beta. Og Blogger Beta har f*cked mine RSS og ATOM feeds så grundigt op, at de hverken kan det ene eller det andet.
Alt tyder på et meget, meget stort og omfattende forestående, manuelt omlægningsarbejde. Argh!