Drikkespil: Troldmandsstav
Spillet går i al sin enkelhed ud på at opnå status som den viseste troldmand ved at bygge den højeste troldmandsstav.
Du skal bruge:
- Dåseøl (mange)
- Bred tape (Gaffa-, maler-, pakketape eller lignende)
- Evt. shotsglas
- Evt. sprut af forskelligt fabrikat
Fremgangsmåde:
- Grib en frisk øl på dåse. Alle er nu level 1. Når den første øl er drukket, tapes den næste ovenpå den tomme dåse.
- Fortsæt med at tape nye øl ovenpå stakken af tomme dåser. For hver dåse i troldmandsstaven opnås et nyt level.
- Alle har til enhver tid håneretten over dem, der er lavere level. Den, der har den højeste troldmandsstav, er den klogeste troldmand.
Det er de grundlæggende regler i Troldmandsstav. Men spillet kan nemt udbygges med regler, man aftaler på forhånd.
- Tillægsregel 1: Når man opnår f.eks. level 3, skal der nedkæmpes en boss. Bossen er et shot sprut, f.eks. "Boss Daniels", der skal nedsvælges. Derefter kan man fortsætte med øl.
- Tillægsregel 2: Den klogeste troldmand opnår retten til at lave en regel for hvert level, han stiger. Påbegynd dog ikke denne regel, før level 8-10 stykker, da der ellers bliver alt for mange regler.
- Forslag til andre regler: At tale som en troldmand, fysiske udfordringer for hvert level, eller ... Den Hvide Troldmand.
Den Hvide Troldmand er den første person, der opnår level 10. Den næste person, der opnår level 10, får retten til at udfordre Den Hvide Troldmand. Kampen kæmpes med troldmandsstavene og den, hvis troldmandsstav går sidst i stykker, vinder og bliver Den Hvide Troldmand.
Jeg hørte forleden om dette ualmindeligt underholdende drikkespil i en podcast, Shop Talk Show, der i øvrigt handler om noget helt andet. Thanks guys for making me laugh!