Dejlige tasker
Ikke de frække af slagsen, men disse er også virkelig lækre. I hvert fald at dømme efter produktbillederne. Mærket hedder Freitag og er fra Schweiz. Materialet er brugte lastbilpressenninger, der er skåret op og syet om til tasker. Taskerne er dermed unika. Sortimentet omfatter alt fra backpacks over dametasker til MacBook-, iPad- og iPhone sleeves. Men de er ikke helt billige. En stump gammel pressening fra Schweiz er hermed griflet ned på ønskesedlen.
Se udvalget på Freitag's webshop her.
Freitag har vist efterhånden været med i nogle år. Jeg stødte på mærket i et ganske kort glimt i den i øvrigt glimrende og seværdige dokumentar fra 2007 om skrifttypen Helvetica, som DR K sendte i aftes.