Bogmærker

Min samling af bogmærker er efterhånden temmelig omfattende. Den indeholder guldkorn, der er over 10 år gamle (og døde links, der bare skal slettes). Jeg ved bare ikke rigtig, hvor jeg skal gøre af dem.

Delicious har været mit foretrukne bogmærkeværktøj gennem størstedelen af det seneste årti. Men allerede inden Yahoo solgte Delicious fra, var platformen begyndt at falde fra hinanden. Plugins til Firefox og Chrome var holdt op med at fungere og blev ikke opdateret. Til sidst endte jeg med at eksportere mine bogmærker fra tjenesten og gå på jagt efter et nyt værktøj.

Jeg har det sidste års tid brugt Zootool. Det er et ok stykke værktøj, men det er grafisk tungt og vil også være socialt netværk og gemme billeder og video og alt muligt andet. Jeg fortsætter her, men det vil for meget. Så jeg er stadig på udkig.

Mange muligheder - og altid et "aber dabei"

Synkronisering af bogmærker med Chrome Men der mangler et web interface samt muligheder for tagging til brug for hurtig genfinding.

Google Bookmarks Men det er af en eller anden grund ikke kompatibelt med bogmærker i Chrome og kan ikke engang importere en eksport af bogmærker fra browseren.

Kippt Men de vil for meget. Besværlig tagging og genfinding. Kippt er upcoming. Kan de mon sikre mine data i længere tid?

Zootool Men den er alt for tung og vil for meget. Zootool er også upcoming. Kan de mon sikre mine data i længere tid?

Diigo ... lad os se. Jeg har lige oprettet en konto og skal til at teste af.

Giv mig et tip

Jeg har ikke fundet de vises sten endnu. Hvordan og hvor gemmer du dine bogmærker? Kender du en service, der kan klare opgaven enkelt og elegant?