BibZoom: Jeg er bange for Øret

BibZoom kampagne med øre-ansigt

I mandags lancerede bibliotekernes online musiktjeneste, BibZoom, en ny kampagne og en række nye produkter. Kampagnen består af et ansigt, der er photoshoppet om til et gigantisk øre. Skræmmende, hvis du spørger mig, og ganske utiltrækkende. Hvem har dog fået den ide? Man kan lave mange sjove ting med Photoshop, men det er ikke ensbetydende med, at man skal.

Produkterne har jeg ikke prøvet endnu, men blot konstateret en mindre mediestorm og debat på nettet om tjenesten. Hvad jeg ikke forstår, er dog, at BibZoom.dk ikke nævner palaveren med så meget som et ord. Kan det mon være den rigtige kommunikationsstrategi?