Biblioteksbesparelser i Deadline
I aftes tog Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, en diskussion med den konservative kulturordfører, Rasmus Jarlov, i Deadline på DR2.
Programmet kan ses her og debatten finder sted 19 minutter inde i programmet.
Ud over at udstille politikeres generelle tendens til at udbrede sig om emner, de intet aner om og indtage en stilling dertil, som om det var den endegyldige sandhed, illustrerer indslaget med al tydelighed folkebibliotekernes enorme behov for at få kommunikeret hele spektret af tilbud ud til den brede befolkning, som langt hen ad vejen stadig forbinder biblioteket med et sted, hvor man kun kan låne bøger.