Bibliotek for folket eller folkets bibliotek?

Ordkløveri: Ordet "folkebibliotek" kan opfattes ud fra to anskuelser. Er folkebiblioteket bibliotek for folket eller er det folkets bibliotek?

Folkebiblioteket er folkets bibliotek i den forstand, at det er befolkningen, der betaler for biblioteket via skattebilletten. Men som modellen er skruet sammen i dag, ender den anskuelse ofte der.

Folkebiblioteket har siden sin grundlæggelse i forrige århundrede snarere passet mere til den første anskuelse. Folkebiblioteket er bibliotek for folket i den forstand, at bibliotekets samling, analog som digital, udvælges, administreres og formidles af nogle få udvalgte personer.

Den model passer imidlertid ikke længere så godt ind i en verdensopfattelse med stigende grad af individualisering og kompleksitet. To fænomener der nærer hinanden.

Folkebiblioteket i det hyperkomplekse samfund
Den stigende kompleksitet kommer især til udtryk i, at information og kulturprodukter bliver stadig mere tilgængelige. Individualiseringen fodres herved, fordi den enkelte kan vælge og vrage mellem et stadig stigende udbud. Samtidig kan individet tilmed i stigende grad producere, kopiere, publicere og distribuere, og det nærer kompleksiteten. Cirklen er sluttet, det hyperkomplekse samfund er i den grad en realitet.

Dermed kan vi i faldende grad være sikre på at have fælles referencerammer og kulturarv. Således ophører folkebibliotekets rolle som en mere eller mindre ophøjet institution, der indeholder og formidler den sande information eller det rigtige kulturprodukt med at fungere. Ej heller har folkebiblioteket længere monopol på at kunne definere, hvad der er god og dårlig kvalitet. Folkebibliotekets gamle forretningsmodel er ved at dø, og det bliver den sidste bruger, der slukker lyset.

For brugerne har kontrollen og de er troløse. Hvis de ikke kan få hvad de vil have på biblioteket, går de bare et andet sted hen, hvor de kan. Og den slags steder bliver der flere og flere af.

Der skal en ny model til og den handler om at komme ned fra piedestalen, åbne op og dele alt på lige fod med brugerne. Et ægte folkets bibliotek, hvor brugerens viden og samling i princippet kan være lige så god, som folkebibliotekets (omend muligvis knap så omfattende).

Forslag til forbedringer:

Lav f.eks. et åbent bibliotekssytem, hvor brugerne kan registrere deres samlinger, tilføje metadata og låne af hinanden, lige så vel som de kan låne af biblioteket.

Lav f.eks. en åben referencetjeneste, hvor brugerne kan besvare spørgsmål på lige fod med bibliotekarerne.

Lav f.eks. et karaktersystem, hvor brugerne kan vurdere hinanden på lige fod med bibliotekarer og bibliotek i rollerne som hhv. lånere, udlånere, spørgere og svarere. (Det skal ikke undre, hvis bibliotekarerne ofte scorer højt i sådan et system).

Et folkets bibliotek kræver målrettet, strategisk planlægning. Det kræver mod at åbne op og give los. Og det kræver satsning på netværksteknologier og IT.

Et stærkt biblioteksvæsen er nødt til at følge med udviklingen i det omgivende samfund. Så hvad bør folkebiblioteket være? Bibliotek for folket eller folkets bibliotek?