Zip en mappe på Mac uden irriterende .DS_Store filer

Zip med UNIX kommandoer i Terminal på Mac OSXDa jeg forleden skulle uploade et zippet projekt på WordPress Theme Directory, blev det afvist, fordi det indholdt skjulte filer. Jeg forsøgte flere gange at lave en ny zip fil af mappen og selvom jeg havde slettet de skjulte filer, blev de ved at dukke op.

Finder app’en på Mac opretter skjulte .DS_Store filer, som den bruger til at holde styr på bl.a. placering af ikoner, baggrunde m.m. Disse filer kan give problemer i visse situationer f.eks. som i ovenstående, men de ser også mystiske ud, når man som Mac bruger sender en zip fil til en Windows bruger.

(Men hey! Før du driller mig med min Mac: Windows laver også irriterende, skjulte filer, f.eks. Thumbs.db.)

Løsningen findes i kommandolinien

Jeg bryder mig ikke særligt om Termnial værktøjet. Brugergrænsefladen er kommando-baseret og minder mig alt for meget om de gamle DOS-dage. Jeg er mere en GUI person.

Men Terminal værktøjet er en problemknuser. Det oplever jeg stadig oftere og det løser nemt problemet med de irriterende .DS_Store filer.

Sådan gør man:

Først navigeres frem til den mappe, hvori det, der ønskes zippet, er placeret.
(Eks.: I mappen „foo‟ ligger mappen „bar‟, som du ønsker at zippe. Navigér frem til „foo‟.)

cd [foo]

Nu skal mappen „bar‟ zippes. Det gøres med flg. kommando:

zip -r bar.zip bar -x "*.DS_Store"

Forklaring

  • -r inluderer alle mapper under målmappen, som vi ønsker at zippe.
  • bar.zip er navnet på den zip fil, vi vil oprette.
  • bar er den mappe, vi vil zippe.
  • -x "*.DS_Store" udelukker alle filer hvis sti ender med strengen „.DS_Store‟.

Via

Portræt af bech

bech

Morten Brunbjerg Bech er frontend udvikler & designer hos TV MIDTVEST, bibliotekar og fritids-illustrator. Mere om mig.

Lyt videre

Relaterede indlæg

Mastodon-kommentarer i Publii

Publii er en static site generator. Det vil sige, at systemet genererer statiske, flade HTML filer, der i udgangspunktet giver begrænset mulighed for interaktion. Der er nemlig ingen server-side scripts, der kan tage…

Fra WordPress til Publii

Bye bye WordPress: 43,5%. Så stor en andel af alle websites kører med WordPress under motorhjelmen ifølge Kinsta. Platformen er massivt populær. Men WordPress styrer for tiden i retning af det, tech-skribent og…

🕺 Anserinus tendinit

Anserinus tendinit er en senebetændelse, man kan få i knæet. Især, hvis man er sidst i 40’erne og forsøger at straffe et dansegulv. Det lærte jeg i fredags, da det stak helt af på en bytur med en flok fædre fra sønnikes…