Web-typografi og gamle browsere

Typografi er et element, der virkelig kan få et webdesign til at skille sig ud fra mængden. Men det kan også øge tyngden af websitet betragteligt. For at sætte en anden skrifttype på et website end de få, der som udgangspunkt er til rådighed, må man indlejre en font fil i websitet. Faktisk har det hidtil været nødvendigt at indlejre 4 filer for at få skrifttypen til at fungere på tværs af browsere. Syntaksen ser således ud i CSS:

@font-face {
  font-family: 'Source Sans Pro';
  src: url('source-sans-pro.eot'); /* IE 5-8 */ 
  src: local('?'),             /* snyd IE så den tvinges til at bruge .eot */
        url('source-sans-pro.woff') format('woff'),    /* FF 3.6+, Chrome 5+, IE9+ */
        url('source-sans-pro.ttf') format('truetype'), /* Opera, Safari */
        url('source-sans-pro.svg#font') format('svg'); /* iOS4 */
}

Problemet er, at filerne fylder, især .svg filen, og det gør websitet væsentlig tungere Det gør det faktisk ikke, se Joens kommentar. Der bliver mere at downloade for brugeren. Det kan være et problem, hvis man har en 3G forbindelse og et dyrt dataabonnement.

Men der er lys forude. Forhåbentlig kan man snart droppe 3 af filerne og nøjes med .woff filen, for der bliver stadig færre, der bruger de gamle browsere. Ifl. caniuse.com er der efterhånden ret bred understøttelse af .woff.

Vil det mon ikke efterhånden være rimeligt at droppe supporten af de gamle browsere, nøjes med en .woff og sætte en fornuftig default fallback font? Det er en praksis, jeg vil til at prøve af.

Portræt af Morten Bech

Morten Bech

Frontend udvikler og designer med hang til bibliotekarisk orden. Klatmaler med trang til kunstnerisk kaos. Mere om mig.

Lyt videre

Relaterede indlæg

🕺 Anserinus tendinit

Anserinus tendinit er en senebetændelse, man kan få i knæet. Især, hvis man er sidst i 40’erne og forsøger at straffe et dansegulv. Det lærte jeg i fredags, da det stak helt af på en bytur med en flok fædre fra sønnikes…

📼 Videofilm – en anekdote fra 90’erne

Engang var Blockbuster en fysisk butik, hvor man kunne leje video på bånd. Når man blev oprettet som kunde, fik man et plastickort, som man skulle fremvise sammen med et mundtligt kodeord, der skulle fremsiges, når man…

Første indlæg via Mastodon

Hej Verden! Her er en test. Første pip fra min WordPress blog #bechsterdk

Simple Analytics