Første aften med Netflix

Netflix logo
Jeg har brugt fredag aften på at kigge noget af indholdet på Netflix igennem.

Filmudvalget er foreløbigt ikke specielt imponerende og består overvejende af ikke helt friske spillefilm.

Der er dog et par serier, jeg kunne overveje at tage hul på.

Jeg valgte således at prøve Netflix af med pilotafsnittet af tv-serien Jericho. Den viste sig dog hurtigt at være en opvisning i middelmådigt skuespil, en knapt så gennemtænkt historie og et interessant indblik i amerikansk paranoia. Så det bekendtskab ender nok dér. (Ikke, at det er Netflix‛ fortjeneste.)

Netflix kører på mit tv via Nintendo Wii. Desværre oplevede jeg en del udfald på dén platform, hvor streamingen ind i mellem måtte hente buffer i flere minutter. Nu har jeg en 30/30 mbit fiberforbindelse, så det er næppe dér, flaskehalsen skal findes.

Netflix, der er plads til forbedring.

Hvad er din erfaring med Danmarks nye måde at se „tv‟ på?

Portræt af Morten Bech

Morten Bech

Frontend udvikler og designer med hang til bibliotekarisk orden. Klatmaler med trang til kunstnerisk kaos. Mere om mig.

Lyt videre

Relaterede indlæg

🕺 Anserinus tendinit

Anserinus tendinit er en senebetændelse, man kan få i knæet. Især, hvis man er sidst i 40’erne og forsøger at straffe et dansegulv. Det lærte jeg i fredags, da det stak helt af på en bytur med en flok fædre fra sønnikes…

📼 Videofilm – en anekdote fra 90’erne

Engang var Blockbuster en fysisk butik, hvor man kunne leje video på bånd. Når man blev oprettet som kunde, fik man et plastickort, som man skulle fremvise sammen med et mundtligt kodeord, der skulle fremsiges, når man…

Første indlæg via Mastodon

Hej Verden! Her er en test. Første pip fra min WordPress blog #bechsterdk

Simple Analytics