Between Us

Between Us - Teaterforestillingens logo

The Generosity Experience: Jeg var inde og opleve denne forestilling sammen med min datter i aftes. Between Us er en sensorisk teaterforestilling, hvor publikum drages med ind i stykket. Fra forestillingens danske hjemmeside:

BETWEEN US er en medrivende oplevelse, der svøber sig omkring dig, som et blødt lyst tørklæde og forsigtigt trækker dig ind i en anden verden. En puslespils-lignende landsby. En historie lavet af luft. En rejse for at finde, det der mangler. En fælles fest.

En svævende beskrivelse og et svævende stykke, hvor handlingen ikke er helt klar, for pointen er, at man selv skal finde ud af det. En landsby af borde, stillet på højkant, beklædt med lærred og beboet af pudsige eksistenser i klæder fra en svunden tid. Lyden af talrige europæiske sprog, hvisken, karruselmusik og sang. Dufte af krydderier og parfumer. En surealistisk 1900-tals stemning a la filmene Chocolat, Delicatessen og De fortabte børns by, men aldeles uden disses handlingsmæssige ubehageligheder.

Oplevelsen var surealistisk, interessant, fantastisk, fantasifuld, anderledes, underfundig, æstetisk, smuk, stemningsmættet, givende og lidt syret.

Forestillingen kan endnu opleves i Klosterhaven i Viborg i aften og i morgen aften, men drager derefter videre til Maribor i Slovenien, hvor den opføres i næste uge. Billetter er gratis og kan afhentes hos Viborg Stifts Folkeblad eller reserveres hos Carte Blanche.

Update 3. aug. 2012: Viborg Stifts Folkeblad har et fint fotogalleri fra den første forestiling. Stemningen har dog været svær at fange på foto.

Portræt af Morten Bech

Morten Bech

Frontend udvikler og designer med hang til bibliotekarisk orden. Klatmaler med trang til kunstnerisk kaos. Mere om mig.

Lyt videre

Relaterede indlæg

🕺 Anserinus tendinit

Anserinus tendinit er en senebetændelse, man kan få i knæet. Især, hvis man er sidst i 40’erne og forsøger at straffe et dansegulv. Det lærte jeg i fredags, da det stak helt af på en bytur med en flok fædre fra sønnikes…

📼 Videofilm – en anekdote fra 90’erne

Engang var Blockbuster en fysisk butik, hvor man kunne leje video på bånd. Når man blev oprettet som kunde, fik man et plastickort, som man skulle fremvise sammen med et mundtligt kodeord, der skulle fremsiges, når man…

Første indlæg via Mastodon

Hej Verden! Her er en test. Første pip fra min WordPress blog #bechsterdk

Simple Analytics