Der står nej tak på døren, YouSee

Kære YouSee

Hvilken del af sætningen „reklamer, nej tak‟ er det, I ikke forstår? Nu er der igen dumpet markedsføringsmateriale fra jer ind ad min brevsprække, trods tydelig markering på postkassen. Det er desværre en ringe undskyldning, at I adresserer brevet „Til Beboeren‟ og brevfletter min adresse ud over hele forsiden af jeres fine, lille folder. Men det er vel i øvrigt ret nemt for jer at klistre adresse på, når man tager i betragtning, at det er jeres modermonopolselskab, der sidder på adresseregisteret. Jeg må meddele jer, at den slags desværre nærmest virker modsat på den eventuelle målgruppe, jeg befinder mig i.

Men jeg skal gerne udpensle det: Jeg skal ikke have jeres kabel-tv-pakker og er helst fri for jeres reklamer. Tak, men nej tak.

Med venlig hilsen
Beboeren

Portræt af Morten Bech

Morten Bech

Frontend udvikler og designer med hang til bibliotekarisk orden. Klatmaler med trang til kunstnerisk kaos. Mere om mig.

Lyt videre

Relaterede indlæg

🕺 Anserinus tendinit

Anserinus tendinit er en senebetændelse, man kan få i knæet. Især, hvis man er sidst i 40’erne og forsøger at straffe et dansegulv. Det lærte jeg i fredags, da det stak helt af på en bytur med en flok fædre fra sønnikes…

📼 Videofilm – en anekdote fra 90’erne

Engang var Blockbuster en fysisk butik, hvor man kunne leje video på bånd. Når man blev oprettet som kunde, fik man et plastickort, som man skulle fremvise sammen med et mundtligt kodeord, der skulle fremsiges, når man…

Første indlæg via Mastodon

Hej Verden! Her er en test. Første pip fra min WordPress blog #bechsterdk

Simple Analytics