Man har et standpunkt til man tager et nyt. For knap et år siden stak jeg en veritabel sviner ud til Facebook. Jeg må imidlertid sluge en pæn portion af min egen galde. Facebook er ikke til at komme uden om. Jeg bruger det efterhånden selv foruroligende ofte.
Jeg vil egentlig stadig gerne stå ved en del af de harske argumenter fra dengang. Facebook er stadig min yndlingsaversion, men tjenesten er allestedsnærværende og ikke til at komme udenom, fordi alle bruger den. Kan du ikke finde dine gamle bekendte andre steder på nettet, så er det nok fordi de kun er på Facebook. Men der er de så sikkert også allesammen.
Jeg må med skam æde min spådom om, at Facebook ville være faldet i værdi inden 2009. Til mit forsvar vil jeg dog mene, at Facebook i dag er knap så anmasende som dengang, så forudsætningen er ændret.