Steen svarede på mit seneste indlæg om tingenes tilstand for folkebibliotekerne med denne interessante kommentar:
Bibliotekerne er folkelige i den forstand, at de er ejet af folket for folket. De administreres af uddannede personer, ansat af folket, indtil folket ikke længere mener at de passer deres arbejde godt nok. Eller indtil folket mener, at ressourcerne skal kanaliseres andetsteds hen.
Desværre har enhver organisation en tendes til at ville ekspandere. Derfor bliver bibliotekerne en del af alle organisationers kamp mod alle om de samme, knappe midler.
Altså: Hvis der ikke længere er behov for bibliotekerne, må de nødvendigvis ende med at lukke og slukke.
Min pointe er, at der med internettet, øget båndbredde, lagerkapacitet og processorkraft hele tiden dukker nye værktøjer op, som gør det nemmere for borgere og brugere at organisere, administrere, distribuere og ikke mindst få adgang til information og kulturoplevelser. Derfor er der i mindre grad end tidligere brug for bibliotekaren som formidler. Folk kan i højere grad selv.
Hvis ikke bibliotekerne formår at skabe en platform, der understøtter dette i forhold til deres tilbud, ja, så er de måske en saga blot.
Måske er det bare en naturlig udvikling, en evolutionær tendens i informationssamfundet, at folkebibliotekerne må uddø, fordi information i bred forstand i stigende grad decentraliseres? I så fald forslår alverdens web 2.0 tiltag som en skrædder i helvede, for bibliotekerne er jo i den sammenhæng netop først og fremmest informationscentraler. Hvilket får mig til at tænke på noget, Thomas Madsen-Mygdal sagde på konferencen "Brugernes Bibliotek" i januar:
Er det sociale teknologier, der overhaler bibliotekerne? Nej, det er virkeligheden, der overhaler bibliotekerne.
Folkebibliotekerne har dog efter min opfattelse endnu meget at byde på. Det, de mangler er imidlertid en tidssvarende formidlingsplatform, og den er der en stor opgave i at få udviklet.
Så folkebibliotekerne skulle da skamme sig, hvis de kastede håndklædet i ringen på forhånd.