Bye bye, Bechster
Tak for denne gang, Bechster. Du har været en tro soldat og fulgt mig bravt i mangt et eventyr i Azeroth, men nu må jeg tage livet af dig, for jeg gider ikke spille mere.
Jeg har dårligt haft World of Warcraft startet de sidste tre måneder, så jeg har endelig taget konsekvensen og opsagt mit abonnement på spillet. Jeg har efterhånden spillet i et par år, så jeg kender spillet ret godt, og det er en af grundene til, at det skal være slut. Der er ikke så meget at udforske mere. Der går for meget hack'n'slash i det, og dermed forsvinder en del af motivationen for at spille. Desuden har jeg en højrearm, der trænger til lidt ro, og så vil jeg hellere bruge tiden på andre ting.
Jeg nåede ikke længere end til level 67. Til gengæld fik jeg spillet ialt 28 dage, 16 timer og 42 minutter. Tak for mange sjove timer til gutterne i mit guild, Archivers.
Tak for alt, Bechster. Måske bliver du engang genoplivet i et andet spil.