OPAC’en: Information Retrieval kontra Berrypicking

Tirsdag d. 8. maj holdt jeg et oplæg om mulige forbedringer af OPAC’en (Online Public Access Catalog) på en temadag for de biblioteker, der har bibliotekssytemet Aleph. Jeg vil lufte et par af mine pointer i dette og et par kommende indlæg:

De fleste OPAC’s er i store træk kun gode til verifikative søgninger, dvs. at finde det, vi i forvejen ved, eksisterer. OPAC’en fungerer dårligt til eksplorative søgninger, dvs. søgning efter ukendt materiale. Hvis man skal løse en specifik opgave, men ikke ved, hvor man skal starte, er der således ikke meget hjælp at hente i OPAC’en.

Information Retrieval
De fleste OPAC’s repræsenterer den klassiske Information Retrieval (IR) model. Et aldrende paradigme indenfor Human Information Interaction, eller i bedste fald en ganske lille del af brugerens søgeproces.

OPAC’en fungerer således ud fra den antagelse, at brugeren har et informationsbehov, der fører til en forespørgsel til systemet. Systemet henviser til et dokument med en dokumentrepræsentation. Når forespørgsel og dokumentrepræsentation mødes, har vi et match, og brugeren kan gå glad og tilfreds derfra med et opfyldt informationsbehov.

Verden er imidlertid noget mere kompleks end som så.

Berrypicking
Det havde Marcia J. Bates allerede indset i 1989, hvor hun foreslog en bærplukningsmodel, der forklarer informationssøgning som en iterativ og interaktiv proces.

Både informationsbehov og forespørgsel udvikler sig, efterhånden som brugeren interagerer med dokumenter og søgesystemer. Eftersom relevante dokumenter som regel er spredt som bær på en busk (deraf navnet ‘berrypicking’), skifter brugeren konstant mellem søgning og græsning og anvender en lang, varieret række strategier, der bl.a. inkluderer forfatter- og emnesøgning, skimning af dokumenter og fodnotejagt.

Marcia J. Bates’ teori om berrypicking bekræftes i øvrigt glimrende af feltstudier fra Statsbiblioteket (se Det hybride bibliotek set med brugernes øjne, s. 17) der viser, hvordan brugerne starter på nettet, ofte med Google, og først bruger OPAC’en, når de har mere konkrete oplysninger.

I en verden, der i stigende grad understøtter berrypicking modellen, er der med andre ord behov for en mere serendipitiv eller inspirationsgivende OPAC.