Superman Returns

Fredag fik vi set Superman Returns mens mine forældre passede Andrea. Og det var da vældig god sommerunderholdning. Men…

Filmudgaven af Lex Luthor er altså bare for lidt skurk, for meget småkriminel og alt for meget comic relief til at kunne sætte sig op imod en så perfekt superhelt som Superman. Det syntes jeg om de gamle film med Christoffer Reeves i hovedrollen, men det er der desværre ikke lavet om på i den nye film. Hele Luthors skurkagtige forretningsemperium er fuldstændig ikke-eksisterende i den nye film. Og hans onde, onde plan om verdensherredømme virker til at bygge på lidt for tilfældige omstændigheder. Denne figur har man desværre fået alt for lidt ondskab ud af i Superman Returns.

Og så et par småting: Hvordan får Superman presset dine pænt store støvler ned i Clark Kents fine, blankpussede forretningsmandssko? Skostørrelse 103? Og hvordan er Daily Globe globussen kommet tilbage på toppen af Daily Globe bygningen, umiddelbart efter at være faldet ned?

Men det var da en rigtig fed scene, da Superman satte en brændende Boing 777 uden vinger ned på et fyldt baseballstadion og blev hyldet for sin redningsindsats…

Skriv en kommentar