Google kontra licensbelagte databaser

Bibliotekerne i Roskilde og Viborg arbejder i øjeblikket med at implementere Fujitsus Metalib. En løsning, der skal gøre det muligt at samsøge i de betalingsbelagte databaser, bibliotekerne har licens til.

Susanne Kierkegaard skrev et indlæg om Roskildes implementation af Metalib på bib-log for et stykke tid siden. Efter at have kastet et blik på Roskildes metalib kunne jeg ikke lade være med at stikke lidt til Susannes indlæg, da jeg fandt brugervenligheden ikke-eksisterende. Som afsluttende bemærkning kom jeg for skade at sammenligne bl.a. studerendes brug af de licensbelagte databaser med Google. En sammenligning, der ikke nødvendigvis har noget med Metalib af gøre, men snarere er et generelt problem ift. bibliotekernes udbud af licensbelagte databaser.

Det viser sig nemlig at kendskabet til de licensbelagte databaser er meget dårligt. Således skriver Niels Ole Pors i publikationen „Studerende, Google og biblioteker‟ fra 2005:

„Overraskende er det også, hvor få studerende, der angiver, at de anvender de mere formaliserede databaser, fagportaler og guides til studieformål.‟

Skulle man alligevel have kendskab til licensdatabaserne og have fundet frem til den snævre vej derind via bibliotekernes hjemmesider, skal man ofte nærmest være ekspert for at kunne kæmpe sig igennem brugergrænsefladerne. Dette gælder ikke mindst via Metalib.

Pointen er, at selvom indholdet i licensdatabaserne måske er bedre, lader man sig ofte nøje med det, man finder i Google, fordi licensdatabaserne dels er for svære at finde, dels for svære at søge i og dels kræver kendskab.

Blind høne finder også et korn.

Se også debatten på Bib-log.

Portræt af Morten Bech

Morten Bech

Frontend udvikler og designer med hang til bibliotekarisk orden. Klatmaler med trang til kunstnerisk kaos. Mere om mig.

Lyt videre

Relaterede indlæg

🕺 Anserinus tendinit

Anserinus tendinit er en senebetændelse, man kan få i knæet. Især, hvis man er sidst i 40’erne og forsøger at straffe et dansegulv. Det lærte jeg i fredags, da det stak helt af på en bytur med en flok fædre fra sønnikes…

📼 Videofilm – en anekdote fra 90’erne

Engang var Blockbuster en fysisk butik, hvor man kunne leje video på bånd. Når man blev oprettet som kunde, fik man et plastickort, som man skulle fremvise sammen med et mundtligt kodeord, der skulle fremsiges, når man…

Første indlæg via Mastodon

Hej Verden! Her er en test. Første pip fra min WordPress blog #bechsterdk

Simple Analytics