Flere retrospektive musikindkøb

Jeg har endelig fået fingrene i et par fede skiver, der har været svære at opdrive. “A Strangely Isolated Place” af Ulrich Schnauss og “Tempovision” af Etienne de Crécy. Jeg har ledt med lys og lygte i alskens musikbutikker uden held. Måske bor jeg bare i den forkerte by? I hvert fald er det endelig lykkedes at få fat på dem hos iMusic.dk.

A Strangely Isolated Place af Ulrich SchnaussUlrich Schnauss’ “A Strangely Isolated Place” er fra 2003. Jeg faldt over den, da Kathrine havde skiven med hjem fra biblioteket for et års tid siden. Superlækker, flødeagtigt cremet electronica, der nok bedst kan sammenlignes med det, William Orbit laver, dog muligvis en anelse mere melankolsk.

“Tempovision” af Etienne de Crécy har efterhånden nogle år på bagen. Skiven er fra 2000. Jeg lånte den på biblioteket for nogle år siden, og syntes egentlig i første omgang, den var lidt for kedelig, måske fordi jeg forventede noget andet. Tempovision af Etienne de Crecy Men jeg ombestemte mig efter nogle gennemlytninger. Desværre var den så bare forsvundet fra hylderne på det tidspunkt, og jeg har efterhånden ledt efter den et par år.

“Tempovision” er house på fransk i den blødere ende af skalaen, og kan vel sammenlignes med det, der kommer fra Thomas Bangalter og Air. Etienne de Crécy havde et enkelt hit med “Am I Wrong” på MTV i 2002, og det var vist der, jeg først fik albummet op under neglene.

Så kan man ikke finde skiverne andre steder, er det måske fordi, de ligger på lager hos iMusic.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.