Web 2.0. En ny slags økonomi?

Under et møde om web 2.0 teknologier forleden kom jeg til at tænke på, at hvis paradigmeskiftet slår igennem og alting demokratiseres, må det have nogle konsekvenser for økonomien. Web 2.0 tankegangen går langt hen ad vejen ud på at dele. Og digitale produkter er som bekendt relativt nemme at dele. Hvis alle således deler alt med alle, må de nuværende digitale markeder nødvendigvis ændre karakter.

Således kunne man forestille sig, at økonomien ændres fra at være produktorienteret til i højere grad at blive kompetenceorienteret. Dvs. fremfor at tjene penge på et konkret produkt, tjener man nærmere penge på sine kompetencer.

Tanken hænger også meget godt sammen med overgangen fra industri- til informationssamfund. Der udflages fra vores del af verden arbejdspladser som aldrig før, fordi vi ikke kan producere billigt nok, og der satses i højere grad på uddannelse og livslang læring.

Samtidig spræller de sidste mastodonter fra industrisamfundet, i form af musik-, forlags- og mediebrancherne, i dødskramper. For det første fordi deres produkter er nemme at kopiere og dele, og for det andet fordi tilsvarende produkter ofte kan findes på nettet, både gratis og lovligt samt i udgaver, det er muligt at interagere med.

Men hvad ved jeg. Jeg er jo heller ikke økonom…

Portræt af bech

bech

Morten Brunbjerg Bech er frontend udvikler & designer hos TV MIDTVEST, bibliotekar og fritids-illustrator. Mere om mig.

Lyt videre

Relaterede indlæg

Mastodon-kommentarer i Publii

Publii er en static site generator. Det vil sige, at systemet genererer statiske, flade HTML filer, der i udgangspunktet giver begrænset mulighed for interaktion. Der er nemlig ingen server-side scripts, der kan tage…

Fra WordPress til Publii

Bye bye WordPress: 43,5%. Så stor en andel af alle websites kører med WordPress under motorhjelmen ifølge Kinsta. Platformen er massivt populær. Men WordPress styrer for tiden i retning af det, tech-skribent og…

🕺 Anserinus tendinit

Anserinus tendinit er en senebetændelse, man kan få i knæet. Især, hvis man er sidst i 40’erne og forsøger at straffe et dansegulv. Det lærte jeg i fredags, da det stak helt af på en bytur med en flok fædre fra sønnikes…