Sjov og spas med login i biblioteksbasen

Webgrænsefladen til bibliotekssytemet DDELibra kan være en frustrerende oplevelse for både brugere og webfolk. Muligheden for at integrere systemet i eksisterende websider er generelt ganske elendig. Forleden fik jeg således en mail fra en bruger:

For mig er det altid ekstra bøvl, at jeg skal igennem to (forsinkende) klik når jeg blot vil ind for at checke hvornår jeg skal aflevere mine ting. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at I allerede på første side skiller „Biblioteksbasen‟ og „Lånerstatus‟ ad.

Problemet i en nøddeskal. Det har nemlig længe ikke været muligt at lave et link til lånerstatus og fornyelse fra forsiden af bibliotekets hjemmeside, fordi et sådant link gjorde det umuligt at logge ud af systemet igen. Det dur selvsagt ikke, når systemet skal kunne bruges fra offentlige computere.

Axiell, som udvikler DDELibra, er dog åbenbart blevet gjort opmærksom på problemet, for blandt de seneste rettelser har vi fået en „log ud‟ knap, når man befinder sig i lånerstatus og fornyelse. Det er således endelig lykkedes mig at få „adskilt‟ lånerstatus og fornyelse fra den øvrige biblioteksbase med et separat link fra bibliotekets forside.

Brugergrænsefladen bliver dog imidlertid ikke bedre af, at lånerstatus og fornyelse åbner i et JavaScript pop-up vindue i stedet for i det „rigtige‟ browservindue. For at kunne linke til lånerstatus og fornyelse, er man nemlig nødt til at lade siden åbne i et pop-up vindue. Ellers får man igen problemer med log ud funktionen, da denne samtidig forsøger at lukke vinduet, og det kan den ikke, medmindre siden er åbnet i et pop-up vindue.

Har du tilfældigvis løsningen på pop-up vinduet, hører jeg gerne derom.

Portræt af bech

bech

Morten Brunbjerg Bech er frontend udvikler & designer hos TV MIDTVEST, bibliotekar og fritids-illustrator. Mere om mig.

Lyt videre

Relaterede indlæg

Mastodon-kommentarer i Publii

Publii er en static site generator. Det vil sige, at systemet genererer statiske, flade HTML filer, der i udgangspunktet giver begrænset mulighed for interaktion. Der er nemlig ingen server-side scripts, der kan tage…

Fra WordPress til Publii

Bye bye WordPress: 43,5%. Så stor en andel af alle websites kører med WordPress under motorhjelmen ifølge Kinsta. Platformen er massivt populær. Men WordPress styrer for tiden i retning af det, tech-skribent og…

🕺 Anserinus tendinit

Anserinus tendinit er en senebetændelse, man kan få i knæet. Især, hvis man er sidst i 40’erne og forsøger at straffe et dansegulv. Det lærte jeg i fredags, da det stak helt af på en bytur med en flok fædre fra sønnikes…