Weblogs, ord-diarré og brugervenlighed

Weblogs, blogs, permalink, trackback, tags og blogosphere. Webloggere taler sort.

Weblogsoftware gør det utvivlsomt meget nemt at være tekstforfatter på nettet. Og det er jo glimrende. Men for de uinviede, dem der ikke selv blogger, dem der kun bruger nettet af og til, altså langt størstedelen af internetbrugerne, er der en ikke ubetragtelig mængde sort snak i weblogs.

Hvad er f.eks. et „permalink‟? Alle webloggere kender betydningen. Det er et opfundet ord, der betyder noget i retning af „den webadresse, hvor denne tekst fremover vil være placeret permanent (i hvert fald så længe, jeg ikke piller min weblog ned)‟. Men for almindelige mennesker er det formentlig ren ord-diarré.

Uanset at mængden af weblogs har vokseværk, er en weblog fortsat bare endnu en „hjemmeside‟ for mange internetbrugere. De forventer at skidtet er nemt at bruge, og hvis det ikke er, skrider de omgående.

Det er bestemt blevet nemmere at være netskribent. Afhængig af målgruppen bør man præcis derfor tænke over sit ordvalg samt være forsigtig med (ny)opfundne ord og ord, der kun kendes i en lukket kreds. Jo mere klart, man kan skrive, des større er chancen for at få budskabet igennem. Ikke mindst når der er tale om navigation i en brugergrænseflade.

Portræt af bech

bech

Morten Brunbjerg Bech er frontend udvikler & designer hos TV MIDTVEST, bibliotekar og fritids-illustrator. Mere om mig.

Lyt videre

Relaterede indlæg

Mastodon-kommentarer i Publii

Publii er en static site generator. Det vil sige, at systemet genererer statiske, flade HTML filer, der i udgangspunktet giver begrænset mulighed for interaktion. Der er nemlig ingen server-side scripts, der kan tage…

Fra WordPress til Publii

Bye bye WordPress: 43,5%. Så stor en andel af alle websites kører med WordPress under motorhjelmen ifølge Kinsta. Platformen er massivt populær. Men WordPress styrer for tiden i retning af det, tech-skribent og…

🕺 Anserinus tendinit

Anserinus tendinit er en senebetændelse, man kan få i knæet. Især, hvis man er sidst i 40’erne og forsøger at straffe et dansegulv. Det lærte jeg i fredags, da det stak helt af på en bytur med en flok fædre fra sønnikes…